Figur 12: Isbjerg (længde omkring 340 meter) givet af tynd førsteårsis (tykkelse 50-70 cm) nordvest for Upernavik nær (73ºN, 54ºW) den 12. Juni, 1997. [Foto: Keld Q. Hansen]
Gletscherne producerer en blanding af isbjerge, stumper af isbjerge og skosser. Isbjerge beskrives normalt efter deres størrelse. Følgende klassifikation bruges internationalt.
| Type |
Højde (over havoverfladen) |
Længde |
|
Skosser
|
under 1 m
|
under 5 m
|
|
Stumper af isbjerge
|
1 to <5 m
|
5 to <15 m
|
|
små isbjerge
|
5 to 15 m
|
15 to 60 m
|
|
mellem isbjerge
|
16 to 45 m
|
61 to 120 m
|
|
store isbjerge
|
46 to 75 m
|
121 to 200 m
|
|
meget store isbjerge
|
over 75 m
|
over 200 m
|
Der forefindes isbjerge overalt i de grønlandske farvande, men i nogle området forekommer de kun meget sjældent, som f.eks. ved Sisimiut.
I andre områder, f.eks. Disko Bugten, findes der altid hundredvis af isbjerge på grund af kilden, Jakobshavn Isbræ, der ligger tæt ved. (se Figur 13). Flere tusind isbjerge produceres i dette område hvert år. Et lignende antal produceres fra flere gletscherudløb i Uummannaq Fjord, nord for Disko Bugten.
Figur 13: Disko Bugt overvåget af Radarsat ScanSAR Wide 2. juni 2002, 2050 UTC. De store isbjerge i bugten ses som hvide prikker. Gletscheris (små isbjerge) er også identificeret (lys signatur). Der er ingen havis tilstede. © Canadian Space Agency, 2000.
Den østlige Baffin Bugt ved Upernavik er også en vigtig isbjergskilde, og her kælves mere end 10.000 isbjerge hvert år fra 19 store gletschere. Nogle af disse kan danne isbjerge, som er omkring 1 kilometer på den horisontale skala.
Det er estimeret, at der årligt kælves omkring 150 km3 eller 25-30.000 isbjerge til Baffin Bugten og det nordlige Davis Stræde, men vurderingerne varierer helt op til 40.000, viser undersøgelser foretaget af USCG International Ice Patrol for flere årtier siden.
Der dannes næsten ingen isbjerge syd for Disko Bugten. Fjordene er længere, smallere og mere lavvandede end de nordlige områder af Grønlands vestkyst, og kælvningen sker mere i form af skosser og isbjergsstykker stykker end af rigtige isbjerge, og smelter næsten altid før de når det åbne hav.
Tusindvis af store isbjerge kælves hvert år fra flere gletscher udløb ved den grønlandske østkyst, f.eks. Scoresbysund eller sydvest for Ammassalik. Mange isbjerge fryser fast i kystens fastis, hvor de først driver væk efter på smeltesæsonens begyndelse.
Når isbjergene kommer ud på den åbne hav, driver de sydpå i den Østgrønlandske Strøm, som samtidig transporterer store mængder havis fra det arktiske hav det meste af året. Selv om vinteren smelter det meste af havisen fra de høje breddegrader, når den driver sydpå langs Grønlands sydøstlige kyst. Mange isbjerge driver væk fra haviskanten og smelter eller eroderer hurtigt på grund af positive vandtemperaturer eller havets bølger. Isbjergenes nedbrydning, indenfor haviskanten i den kolde Østgrønlandske strøm, er lille pga. ”beskyttelseseffekten” fra havisen i den Østgrønlandske strøm.
Det findes ingen videnskabelige historiske undersøgelser af det østgrønlandske isbjerg-miljø, kun nogle få lokale undersøgelser, men disse bidrager ikke til en generel beskrivelse af isbjergene udenskærs. Derfor er størstedelen af kundskaben baseret på erfaring og kvalitative beskrivelser og ikke systematiske videnskabelige studier.
Der er store forskelle i antallet og størrelsen af isbjerge der runder Kap Farvel, på grund af strømmenes variabilitet og mængden af “beskyttende” havis, og naturligvis de. ekstreme vejrforhold.
En vigtig faktor der kontrollerer isbjerg-miljøet ved det sydvestlige Grønland er tilførsel af isbjerge om sommeren til den Østgrønlandske strøm på de høje breddegrader.
Ofte kontrollere havisforekomsten isbjerges bevægelser. Hvis fastisen i fjorde med store isbjergskilder, f.eks. Scoresbysund eller Kong Oskars Fjord, ikke smelter om sommeren, eller hvis den østgrønlandske havis bliver liggende langs kysten, vil det givetvis reducere tilførsel af isbjerge til den østgrønlandske strøm og forårsage en reduktion i antallet af isbjerge ved de lave breddegrader.
De fleste isbjerge nedbrydes eller grundstøder tæt ved deres kilder, men mange isbjerge formår alligevel at drive lange afstande. Grundstødte isbjerge kan fungere som små øer, hvilket kan have indflydelse på dannelsen af havis. (se Figur 14).
Figur 14: Fastfrosne isbjerge i lavvande områder, her i den nordvestlige Uummannaq fjord, hjælper fastisens dannelse og ’levetid’. [Foto: Keld Q. Hansen]
Udenskærs er isbjergenes drift i Baffin Bugt og Davis Strædet forholdsvis enkelt. Der er en nordgående temmelig langsom strøm langs grønlandskysten og en sydgående strøm langs Baffin øens kyst, som fortsætter til Labrador havet. Det betyder, at det generelle strømmønster går mod uret i det område.
Dog ses ofte forgreninger og hvirvler i den generelle strøm som forårsager variationer, der har stor indvirkning på isbjergenes drift og antal. De fleste isbjerge fra Baffin Bugt driver sydpå i det vestlige Davis Stræde og til Labrador strømmen endnu længere sydpå. Om foråret og tidligt på sommeren er disse isbjerge til fare for transatlantiske skibsruter nær New Foundland.
Af og til observeres mange små isbjerge og skosser, kælvet i Grønlands sydvestlige fjorde, tæt på kysten i dette område, men almindeligvis smelter de hurtigt og når kun havområdet længere udenskærs. (se Figur 15). Isbjerge forekommer kun sjældent i det østlige Davis Stræde mellem Nuuk og 67°N, på grund af de dominerende havstrømme, ret lavt vand og fjerne kilder.
Figur 15: Store isbjerg kilder og almindelig driftsmønster for isbjerge i Grønlands sydlige og vestlige farvande. (Kilde: US National Ice Center, Washington DC).
De grønlandske isbjerges dimensioner er kun undersøgt i ringe omfang. Dog er isbjerge som er større end 1 km. i diameter meget sjældne, selv tæt ved de store gletscher udløb i det østlige Baffin Bugt, f.eks. den 25 km. brede “Steenstrup Gletscher” ved 75ºN (se Figur 16).
Mange isbjerge i og nord for Disko Bugt er normalt 2-300 meter i diameter, en masse på 5-20.000.000 tons og en dybgang på 100-150 meter. Observerede ekstremer er isbjerge på 100.000.000 tons og en dybgang på omkring 250 meter. Dog må disse værdier ikke ses som de absolutte ekstremer på grund af den utilstrækkelige forskning af disse størrelser.
Der forventes lignende karakteristika for Østgrønlands isbjerge. Maksimum dybgang kan evalueres indirekte ved at studere faktorer, som begrænser dimensionen: gletscher tykkelse, topografiske faktorer som får isbjerge til at kælve i ”små” stykker og tærskler ved fjordmundinger med gletschere.
Isbjerge nær de sydvestlige kyster har sin oprindelse fra østkysten og er ofte stærkt eroderede af bølger, positive vandtemperaturer, havis, havbund osv., som forårsager en betydelig nedbrydning af disse bjerge. Der forekommer typisk kun små isbjerge i dette område. Normale dimensioner er 50-100 meter i diameter og en forventet karakteristisk dybgang på 75-125 meter.
Figur 16: Steenstrup Gletscher 14th juni 1997. Gletscherfrontens bredde er omkring 25 km. Flere meget store isbjerge fra denne og den nærliggende Kjel Gletscher sidder fast i en vanddybde på omkring 200 meter, men sidder også fast i fastisen indtil den smelter i juli. [Foto: Keld Q. Hansen]
Af Keld Q. Hansen, kqh@dmi.dk
|
