 |
- Den Østgrønlandske havis, lokalt kaldet ”Storis” på grund af isens tykkelse – tykkelse: 3-4 meter.
- Havisen i Davis Strædet, lokalt kendt som ”Vestis” – tykkelse: 0,5 – 1,5 meter.
Storisen er adskillige år gammel, fordi den har overlevet flere smeltesæsoner. Den dannes i Polarhavet og driver sydpå til de grønlandske kyster i den Transpolare Drift Strøm og den Østgrønlandske Havstrøm (se Figur 2). Den normale tykkelse på disse enorme mængder havis er omkring 3-4 meter, men tyndere istyper er også tilstede. (se Figur 3).
Den årlige tilførsel af havis gennem Fram Strædet er 2400-2800 km3 per år, men varierer fra år til år så vel som fra sæson til sæson. Den sydgående havis der strømmer gennem Fram Strædet er generelt 3-4 gange større i vintermånederne end i sommermånederne.
En vigtig grund herfor er forekomsten af hyppige og dybe lavtryk nær Sydøstgrønland i vintersæsonen, som skaber lange perioder med nordlige vinde over Grønlandshavet. (Se Figur 4). Ligeledes bidrager variationer af ferskvands-input til Polarhavet til omskifteligheden i den sydgående isdrift langs Østgrønlands kysten.
Normalt trækker storisen sig tilbage til omkring Scoresbysund i begyndelsen af september, men om efteråret driver isen hurtigt sydpå i den Østgrønlandske strøm og når normalt til Kap Farvel området i slutningen af december.
Flerårsisen kulminerer som regel i maj/juni måned i de Sydgrønlandske farvande og smelter i begyndelsen af august. Kun ganske få procent af isen der kommer gennem Fram Strædet når ned til Kap Farvel området på grund af smeltning og opbrydning, og den almindelige flage-diameter formindskes på vejen sydpå fra adskillige kilometer til mindre end 100 m. Dog bliver isens tykkelse kun marginalt reduceret, og selv i Kap Farvel området er den almindelige flagetykkelse mere end 2 meter.
Om foråret og sommeren fylder storisen Julianehåbsbugten, driver forbi Nunarsuit (se Figur 5 og Figur 6) og endda nordpå langs vestkysten, fra tid til anden nord for breddegrad 62ºN. Den Sydgrønlandske issæson og den nordligste udbredelse varierer meget fra år til år (se Figur 7). Normalt er storisen væk fra Kap Farvel området mellem primo august til ultimo december, men kan i ekstreme tilfælde bliver liggende i området hele året.
Dannelsen af Davis Strædets havis, vestisen, begynder sidst i oktober måned i nordvest Baffin Bugt og i løbet af november dækker isen hurtigt det meste af Baffin Bugt og det vestlige Davis Stræde. I begyndelsen af januar fryser også Disko Bugt til, og farvandet nord for Sisimiut er resten af vinteren og en stor del af foråret præget af meget store vinter isflager (tykkelse ~ ½ - 1 meter) der flyder sydpå. (se Figur 8).
Vandene syd for Sisimiut er normalt isfri hele året på grund af den forholdsvis varme Vestgrønlandske Strøm. I korte perioder kan disse kystnære vande fryse og blive dækket af ungis. Dog er havisen nær Grønlands vestkyst følsom overfor vind.
Ofte bevæger de atmosfæriske lavtryk sig nordpå ind i Davis Strædet og danner østlige vinde nær den Grønlandske kyst. Dette er med til at holde havet isfrit ved kysten så langt nordpå som til Sisimiut. Det er kun under meget kolde vintre at hele Davis Strædet fryser til, så ’åbentvandsbyerne’ Nuuk og Sisimiut ikke kan nås per skib. Vestisen smelter normalt helt væk hvert år i løbet af juli og august.
|
|
|
|
Figur 2: De dominerende havoverflade strømninger nær Grønland og de geografiske
stednavne brugt til denne beskrivelse.
Forstørrelse af kortet.
Figur 3: Grønlandshavet den 17. marts 2001 nær (73ºN, 10ºV). Store isflager sammensat af genfrosne små flerårige isflager. Der er åbent vand mellem de store isflager, nilas (10 cm) og gråis (10-15 cm). [Foto: Keld Q. Hansen]
Figur 4: Middel havoverflade lufttryk (hPa) vinter og sommer.
Figur 5: Moderat til høj koncentration af flerårsis nær det sydvestlige Nunarsuit den 8. juni 1998. De dominerende flager er 10-20 meter i diameter. Billedet er taget fra en højde af ca. 2500 meter. [Foto: Keld Q. Hansen]
|
