Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Observationer
 Vandstand omkring Danmark
 Havet omkring Danmark
 Iskort Grønland
 Ismelding Grønland
 Satellitbilleder - Grønland
 Sikunik nalunaarut
 Havoverflade- temperatur (SST)
Prognoser
 Havprognoser
 Danske farvande
 Grønlandske farvande
 Færøske farvande
 Isprognose
 Strandvejr
 Kystvind
Information
 Havmodeller
 Havtemaer
 Havmålinger
 Boglisten
 DMI-publikationer
 Leksikon
 DMI science seminars
 English version

 Ekstreme bølger - havets spøgelser

Verdens højeste bølge

I 1933 var dampskibet Ramapo på vej fra Manila over Stillehavet til San Diego med en vind på 30 m/s i ryggen. Efter en uge nåede bølgerne op på 15 meter. Pludselig blev skibet ramt bagfra, sank ned i et dybt trug og red derpå med stævnen først op over et bjerg af skum. Den vagthavende officer vurderede ved triangulering mod mastetoppen bølgens højde til 100 fod (34 meter), målt fra bølgetop til bølgedal. Denne freak wave er den højeste bølge, der nogensinde er pålideligt observeret.

Indledning

Høj eller ekstremt høj

Hyppighed

Tsunami'en

Bølgeteori

Forudsigelser

Skibsrutevejledning

Hvis du vil vide mere

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Hvornår er en bølge ekstremt høj?

Vi kalder en bølge ekstrem, hvis den er mere end dobbelt så høj som de omgivende bølger. I en sø på 1 meter er bølgen ekstremt høj, hvis den er mere end 2 meter. Hvis søen er 10 meter, er ekstreme bølger 20 meter høje eller mere. Sådan en bølge er meget stejl, med et dybt trug inden bølgetoppen. I høj sø ligner bølgen en høj mur af vand, der pludseligt rejser sig fra havet – for derefter lige så pludseligt at forsvinde igen. Ifølge nogle beretninger kan ekstreme bølger komme i grupper på tre bølger, de såkaldte three sisters.

En ekstrem bølge er skabt af vinden. Den har startet sit liv som små krusninger på havoverfladen. Ved vindstyrke på et par meter i sekundet samler krusningerne sig i rigtige bølger. Bølgerne vokser med tiden, afhængigt af tre faktorer: a) vindstyrken, b) hvor længe vinden blæser, og c) vindens frie stræk over åbent vand (fetch). En orkan, der blæser med vindstyrke 12 over hele Stillehavets bredde, skaber i løbet af en time bølger på 4 meter. Efter 12 timer er bølgerne vokset til 14 meter, og venter man længe nok, vil bølgerne vokse til en højde på 21 meter – omtrent som et 7-etagers hus. Herefter vokser bølgerne ikke mere, fordi den energi, de modtager fra vinden, mistes i samme takt ved at bølgerne brydes.

Hvor hyppige er ekstreme bølger?

Bølgehøjden måles ved at midle over et stort antal bølger (fx 1000). En enkelt ekstrem bølge syner ikke meget i det regnskab. For at finde de ekstreme bølger må man gå langt mere i detaljer med observationerne end hidtil.

Bølgehøjderne er jævnt fordelt omkring en middelværdi – den signifikante bølgehøjde, som er middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne. I stormfuldt vejr, med en sø på 12 meter, ligger de fleste bølger på 11-14 meter; de følger en såkaldt Rayleigh fordeling. Bølger på 15 meter eller mere er ikke umulige – men meget usandsynlige. En 30 meter høj bølge bør – ifølge teorien – kun forekomme én gang på 10.000 år.

Men det ser ud til at ekstreme bølger er langt hyppigere. Jesper Skourup, DHI Water and Environment i Hørsholm, har analyseret 12 års bølgemålinger fra Gorm-feltet i Nordsøen. En bølge med dobbelt højde eller mere forekom ca. en gang hver 10. dag, altså langt hyppigere end man hidtil har antaget. Når det gælder bølger, opfører virkeligheden sig ikke helt som klassisk bølgeteori forudsiger. Det er på tide at sende teorien på værksted.

Af  Jacob W. Nielsen, jw@dmi.dk og Jacob L. Høyer, jlh@dmi.dk

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotRadar ser isen i Kattegat
10.02.2012
Dot2011 blev varm - trods La Niña
10.02.2012
DotPositive temperaturer forude
10.02.2012
DotVandstanden bliver mere lokal
09.02.2012
DotSå vandt vi endnu en times dagslys
07.02.2012
DotFebruar-vejret i hus og have
06.02.2012
DotKoldeste februarnat i 27 år
06.02.2012
DotForkert saltning giver glatføre
03.02.2012
DotKort nyt
02.02.2012 10:32
DotFlere
 Værd at vide
 Klimanormaler
 Vindstyrketabel
 Vejrlommeregner
 Spørgsmål og svar
 Fremtidens klima
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Snefygning:
Sne, som hvirvles op af vinden.
spacer.gif