 |
| Information |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Klimatemaer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Mere klima |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Klimaudviklingen frem til i dag
Klimaet har forandret sig de seneste par hundrede år - både på kloden generelt og i Danmark, Grønland og på Færøerne. Denne udvikling er helt central, hvis vi vil vide, om vi som mennesker påvirker klimaet.
Hvis vi vil vide, om vi ændrer klimaet, så må vi vide, hvor meget det ændrer sig af sig selv. Det er en af grundene til, at gamle vejr-data er så værdifulde.
De ældste direkte temperaturmålinger er fra 16/1700-tallet, men først fra ca. 1860 er der pålidelige målinger, som dækker hele kloden.
Information om klimaet længere tilbage får vi fra træringe og koraller samt borekerner i søer, moser, oceaner og iskapper.
|
|
|
|
Temaets indhold
Udviklingen til nu globalt
Temperaturen i Danmark
Nedbør og sol i Danmark
Vind og vandstand i Danmark
Vejr og temperatur på Færøerne
Nedbør og sol på Færøerne
Grønland generelt
Temperaturen i Grønland
Temaforside
Hent hele temaet som pdf
|
|
|
|
|
|
Hvis vi vil vide, om vi ændrer klimaet, så må vi vide, hvor meget det ændrer sig af sig selv. Foto Claus Kern-Hansen.
Det er klart, at sådanne typer data er meget mere usikre end de direkte målinger med termometre, men også målinger med termometre skal benyttes med omtanke, hvis de skal bruges til at studere temperaturudviklingen. Der skal blandt andet korrigeres for fejl, der opstår som følge af flytning af målestationer, ændringer i instrumenter og observationstidspunkter og ikke mindst ændring af målestationens omgivelser - bevoksning, bebyggelse (urbanisering) med videre.
Målinger op igennem atmosfæren fås fra ballonbårne instrumenter, såkaldte radiosonder, og de seneste årtier er målingerne desuden suppleret med målinger fra satellitter.
|
|
|
|
|
|
Det er de nationale meteorologiske institutter, som verden over står for den systematiske klimaovervågning.
Overvågningen koordineres af Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), som har opstillet retningslinjer for målenøjagtighed, måletidspunkter med mere. Der måles både nede ved jordoverfladen og oppe i atmosfæren.
WMO koordinerer desuden udveksling af data mellem landene.
Tekst Anne Mette K. Jørgensen og John Cappelen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 19. marts 2007
|
|
|
|
To nedbørmålere der står så tæt, at data kan bruges til at sammenligne og kalibrere serierne. Foto John Cappelen. |
|
|
|
|
|
|
|
-nyheder
