Modvirkninger af klimaændringer

I maj 2007 blev resumeet af den tredje delrapport i AR4 offentliggjort. Den handler om modvirkning af klimaforandringer.

Rapporten slår fast, at det er muligt at modvirke de stigende udledninger af drivhusgasser, så farlige menneskeskabte klimaændringer kan undgås, men det kræver en hurtig og effektiv indsats. Til forskel fra rapporten fra 2001 ser denne rapport på stabilisering af de samlede drivhusgasudledninger - ikke blot kuldioxid.

Mellem 1970 og 2004 er de samlede udledninger af drivhusgasser vokset med 70 %. Uden yderligere politiske tiltag forventes de at stige med 25-90 % i år 2030 i forhold til 2000.

Temaets indhold

Observerede ændringer
Natur eller menneske?
Fremtidens klima
Global vandstand
Regionale ændringer
Observerede effekter
Fremtidige effekter
Tilpasning til ændringer
Modvirkning af klimaændringer
Mere om IPCC
Information til danske klimaforskere

Temaforside

Hent hele temaet som pdf-fil

Figurer fra den dansk version af IPCC-rapporten til tryk, web og præsentation

Skal den globale temperaturstigning begrænses til 2 til 2,4 °C i forhold til det før-industrielle niveau, vil det kræve stabilisering af drivhusgasniveauet i atmosfæren på 445-490 ppm CO₂-ækvivalenter (CO₂-ækvivalenter er den CO₂-koncentration, som forårsager samme opvarmning som en given blanding af CO₂ og andre drivhusgasser). For ikke at overskride dette niveau skal udledningerne toppe inden år 2015. I år 2050 skal de være reduceret med mellem 50 og 85% i forhold til udledningerne i år 2000.

I 2030 forventes det, at omkostningen ved at stabilisere koncentrationen i atmosfæren på 445 til 535 ppm CO –ækv. (2 til 2,8 °C) vil være lavere end 3 pct. af det globale BNP. Omkostningen ved et højere stabiliseringsscenario, hvor koncentrationen i atmosfæren er på 535-590 ppm CO₂-ækv. (2,8 til 3,2 °C). forventes at være 0,6 % af det globale BNP, mens omkostningen ved et scenario, hvor koncentrationen er 590 til 710 ppm (3,2 til 4°C), forventes at være 0,2% af det globale BNP.

Det største potentiale frem til 2030 findes i energieffektivisering i bygninger, efterfulgt at initiativer i energisektoren, industri, landbrug, transport, skovbrug og affald – se skema nedenfor.

Sektor	Teknologier og initiativer
Energisektoren	Skift fra kul til gas, A-kraft, vedvarende energi, kulstoflagring, effektiviseringer i forsyningen
Transport	energieffektiviseringer i biler, hybridbiler, renere brændstof, biobrændstof, skift fra privat til kollektiv transport
Bygninger	Effektiv belysning, mere effektive køle- og varmesystemer, isolering
Industri	Mere effektive slutforbrugere, spare el og varme, genanvendelse, kontrol af ikke-CO2 gasser
Landbrug	Forbedret græsning og landbrug, stigende kulstofindhold i jorden, effektiv risproduktion for at mindske metanudslip, bedre gødningsteknik
Skov	Skovrejsning, reduceret afskovning
Affald	Metanudslip fra lossepladser, kompostering af husholdningsaffald

Muligheder som at gødske havet for at fjerne CO₂ direkte fra luften eller blokere sollyset ved kunstige partikler i den øvre atmosfære (efterligner kraftige vulkanudbrud) forbliver stort set spekulative, og der eksisterer ikke omkostningsberegninger.  

Politikker, der resulterer i en CO₂-pris (carbon-marked), giver generelt incitament til investering i drivhusgasbesparende teknologier og udvikling. Sådanne teknologier kan inkludere økonomiske virkemidler (fx kvoter og afgifter) og regulering.

Mere effektiv risdyrkning kan medvirke til at reducere metanudslip fra markerne. Foto Jesper S. Jørgensen.

Den videnskabelige litteratur viser mange muligheder for fremtidige reduktioner, både som led i FN’s Klimakonvention, Kyotoprotokollen, og udenfor. Fremtidige internationale aftaler vil få større tilslutning, hvis de bliver miljø- og omkostningsmæssigt effektive, tager hensyn til bæredygtig udvikling, lighed og fordeling, samt er institutionelt forankrede.

Såfremt udviklingen ændres i en mere bæredygtig retning, kan dette medvirke kraftigt til reduktion af drivhusgasudledningerne. Samtidig er der en voksende forståelse af mulighederne for at samtænke drivhusgasreduktioner med bæredygtig udvikling i øvrigt.

Teksten om modvirkning af klimaændringer er skrevet af Katrine K. Andersen, Miljøstyrelsen og Anne Mette K. Jørgensen, DMI.

November 2007