Introduktion

Ozon har stor indflydelse på livet på Jorden. Gassen er vigtig, i det den forhindrer store dele af Solens skadelige ultraviolette (UV) stråler i at nå ned til Jordens overflade. Dog er ozon også skadelig, både som drivhusgas og luftforurener.

Ozon (O3) er en farveløs gas, der er nært beslægtet med ilt (O2). Hvert ozonmolekyle består af tre iltatomer, mens den ilt vi indånder, består af to iltatomer.

Det meste ozon findes i det mellemste af atmosfæren, omkring 20 kilometer over Jordens overflade i det såkaldte ozonlag. Her dannes ozon, når iltmolekyler bliver bestrålet med kortbølget ultraviolet (UV) lys. Omvendt optager ozon også en del UV-stråling, og forhindrer dermed strålingen i at trænge ned til jordoverfladen.

Forside

UV-stråling og skader

UV-indeks

Ozon og ozonlag

Ozonhul

Polar-stratosfæriske skyer og aerosoler

Ozon, halocarboner og klima

Det er især vigtigt for Jordens liv, da UV-stråling er skadelig for mennesker, planter og økosystemer. Især solskoldning, hudkræft og øjenskader er kendte følger af for meget UV-stråling.

Mennesker har i mange år anvendt forskellige klor- og bromforbindelser i blandt andet køleskabe. Under bestemte betingelser i atmosfæren nedbryder disse gasser ozonen, og de udtynder ozonlaget, hvorved UV-strålingen lettere trænger ned til jordoverfladen.

For at beskytte ozonlaget er brugen og udledningen af ozonnedbrydene stoffer i 1989 blevet forbudt ved en international aftale, Montreal-protokollen. Nogle af klor- og bromforbindelserne har dog en levetid på over 100 år i atmosfæren. Så selvom gasserne stort set ikke udledes mere, vil perioder med tyndt ozonlag opstå mange år ud i fremtiden.

Der findes også ozon i den nederste del af atmosfæren - tæt ved Jordens overflade. Denne overfladeozon er hovedsageligt menneskeskabt og agerer som drivhusgas. Den skabes ved såkaldt fotokemisk luftforurening, hvor udledninger fra blandt andet kraftværker og biler under Solens stråler reagerer med ilt. Øget industri har gjort, at ozonindholdet ved jordoverfladen er steget markant siden 1960’erne.

Ozon er den tredjevigtigste drivhusgas, hvis vi ser bort fra vanddamp og ozons påvirkning på drivhuseffekten er fortsat stigende. Et andet problem er, at ozon er en del af smog-forureningen som er kendt fra storbyer. I store mængder er overflade-ozon skadelig for planter og træer og kan føre til slimhindeirritationer og vejrtrækningsproblemer hos mennesker.

For yderligere information kontakt Niels Larsen, nl@dmi.dk

Temaet er skrevet af Niels Larsen, Helge Jønch-Sørensen og Paul Eriksen

Redaktion Carsten Ankjær Ludwigsen

© DMI, 17. september 2012