Østersøbyger og Kattegatbyger

Når kold luft blæser fra øst, nordøst eller nord er der mulighed for, at der dannes byger ude over Østersøen og/eller Kattegat, som driver ind over land og giver nedbør der.

Dette giver anledning til regionale forskelle i vejret, og hvis bygerne falder som sne, får vi nogle områder med sneglatte veje, mens andre områder går fri.

Instabil luft

Når en kold luftmasse bevæger sig hen over en varm overflade bliver den instabil. De nederste lag af luften bliver varmet op fra den varme bund, og da varm luft er lettere end kold luft vil ”den lune bundluft” begynde at stige til vejrs.

Indhold

Glatføremodellen
Spot de hvide pletter
Frysende våde vejbaner
Når den hvide nedbør overrasker
Østersøbyger og Kattegatbyger
Frost, tø og sne er en farlig cocktail
Islag eller isslag?
Rim på ruden i plusgrader
Rim på ruden - ej på vejen
Kulden triller ned i hullerne
Pas på vinterens glatte broer
Vejene kan være glatte langt ind i foråret
Hold dig orienteret
Koldt, når skydynen mangler
Bliv ikke snydt af bilens temperaturføler
Glem ikke 'resterne af vinter'

Temaforside

Den lune luft vil blive ved med at stige, mens den afkøles af den omgivende kolde luft, og stopper først, når den er blevet afkølet så meget, at den har samme temperatur som omgivelserne.

Bygedannelse over vand

Samtidigt med at de nederste lag af luft ved vandoverfladen bliver varmet op, fordamper der fugt op i luften.

Den lune og fugtige luft stiger til vejrs, mens den afkøles, men da varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft, vil den opstigende luft på et tidspunkt blive den så kold, at den ikke længere kan indeholde den fugt, der er i den.

Ved dette kritiske punkt, vil fugten træde ud af luften og bliver til synlige skyer. Fortsætter denne proces længe nok, vokser skyen sig så stor, at den ender med at blive til en byge.

De regionale forskelle

Når kold luft blæser fra øst, nordøst eller nord hen over en lun Østersø eller Kattegat, kan der altså dannes byger, der trækker ned over de nord og østvendte kyster.

Hvor kraftige og levedygtige bygerne bliver afhængige af, hvor lang en rejse den kolde luft har hen over land, hvor hurtigt luften bevæger sig ned over det lune vand, og hvor store temperaturkontrasterne mellem vand og luft.

Nogen gange kommer der kun byger til de yderste kystnære områder, mens der andre gange er kraft og saft nok i bygerne til at de kan komme et godt stykke ind over land, før de dør ud. Derfor vil der oftest i disse vejrsituationer være regionale forskelle på vejret.

Hvis vinden kommer fra øst vil den luft, der kommer ind over den nordlige del af landet have været en tur hen over Sverige og derefter Kattegat, altså først over land og siden en kort tur over vand, mens den luft, der kommer ind over den sydlige del af landet har taget den lange tur hen over hele Østersøen, altså kun over vand. I sådanne situationer forekommer det ofte, at der kun kommer byger til den sydlige del af landet.

Hvis vinden kommer fra nord vil bygerne blive dannet ned over Kattegat og vil derfor typisk give byger til Djursland, Nordfyn og Nordsjælland, hvilket ikke er overraskende. Det ses også at Midtsjælland får byger i nordenvinden, og det skyldes at bygedannelsen kan fortsætte ned over fjordene.

Weekenden byder på muligheden for en spadseretur i vinterlige omgivelser. Foto Therese Brøndsted.

Meteorologens overvejelser

I vejrsituationer som disse skal meteorologerne finde ud af om luftens rejse over det lune vand er lang nok til, at der dannes skyer. Derefter skal de beslutte sig for om de tror, at skyerne kan nå et blive store nok til, at der kommer byger ud af dem. Er turen over vand lang nok og er temperaturforskellen mellem luft og vand stor nok?

DMI advarer på flere måder trafikanterne, når der er risiko for glatte veje. Både i ord i forbindelse med vejrudsigterne, og som grafik på hjemmesiden under 'Glatføre', hvor der findes glatføreobservationer og glatføreprognoser. Se mere i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Lone Seir Carstensen, sol@dmi.dk
© DMI, 30. januar 2009