Ozonlagets tidslige variationer

Ozonlagets tykkelse over Kangerlussuaq 2012

Ozonlagets tykkelse over Kangerlussuaq 2011

DU   [Dobson enheder]

Sort Kurve = DMIs daglige ozonmålinger i Kangerlussuaq.
Grøn kurve = Middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden 1979-1988.
Blå og rød kurve  = hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien.

Den grønne kurve opfatter vi som en "normal-kurve" selvom ozonlaget allerede i denne periode undergik en udtynding.

Betydningen af blå og rød kurve er bl.a., at 2/3 af målingerne i perioden 1979-1988 faldt mellem den blå og den røde kurve. Men dermed også, at 1/3 af målingerne i perioden - de mere ekstreme - enten lå over den blå kurve eller den røde kurve.

Ozonlagets tykkelse over Kangerlussuaq svinger mellem ca. 200 og 500 DU med en årlig middelværdi på ca. 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm hvis det kunne "flyttes" ned til jordoverfladen. Tykkelsen af ozonlaget følger en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis "tyndt" i højtryksvejr, og forholdsvis "tykt" i lavtryksvejr. Ozonlaget følger også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år.

Ozonlaget beskytter mod solens skadelige UV stråling ved at absorbere strålingen. Når ozonlaget er tyndere end normalt, er der mindre ozon i stratosfæren til at absorbere den skadelige UV stråling fra solen: der trænger altså mere skadelig UV stråling ned til jordoverfladen, UV indeks bliver større end normalt. Lidt uheldigt, at netop denne situation opstår i højtryksvejr ("godt vejr"), hvor vi ofte opholder os mere ude.

Bemærk: i november, december og januar står solen for lavt til at DMI’s instrument kan foretage målinger

Tilbage til forside