Hvorfor er himlen blå?
Hvad er nordlys?
Hvor forekommer nordlys?
Findes der også "sydlys"?
Hvornår ser man nordlys i Danmark?
Hvad giver de bedste muligheder for at se nordlyset, når det forekommer over Danmark?
Kan man fotografere nordlys?
Hvorfor er Solen orange eller rød ved solopgang og –nedgang?
Spørgsmål: Hvor kommer regnbuens farver fra?
Svar:Violet, blå, grøn, gul, orange og rød er regnbuens farver. Hvordan kan disse fremtrylles af det hvide sollys?
Regnbuen skyldes afbøjning og afspejling (og derved farvespredning) af solstråler i vanddråber, der er kugleformede og ikke som mange tror dråbeformede. Den fremstår som en lysende cirkel på himlen diametralt modsat Solen og med centrum i et punkt på en linje gennem iagttageren og i solstrålernes retning. Regnbuen har en radius på 42 grader dvs. iagttagerens sigtelinje til et vilkårligt punkt på regnbuen danner en vinkel på 42 grader med solstrålernes retning. Alle spektrets farver er faktisk repræsenteret med rød yderst og violet inderst.
Til sidetop
Spørgsmål:Hvorfor er der ind imellem to regnbuer på himlen?
Svar: Af og til forekommer en svagere udviklet regnbue uden på den første nederste bue. Den kaldes den sekundære regnbue og skyldes at lysstrålerne har gennemgået en ekstra spejling inden i vanddråberne, før de når vores øjne. Den sekundære regnbue kan ses på himlen ca. 9 grader over den primære (altså 51 grader fra det indfaldende sollys), har en omvendt farverækkefølge med violet yderst og rød inderst og endelig er farverne ikke så klare som i den primære regnbue.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvorfor kan himlen uden for en regnbue virke mørkere end indenfor?
Svar: Når solstrålerne rammer regndråberne afbøjes og afspejles de, så den danner en regnbue. Strålerne vil blive sendt tilbage i en vinkel på 42 grader eller mindre, aldrig i en vinkel der er større. Derfor vil området indenfor regnbuen virke lysere end udenfor.
Er både den primære og den sekundære regnbue synlig vil man af og til kunne se et tilsvarende mørkt område mellem de to regnbuer. De solstråler der bliver spejlet to gange og danner den sekundære regnbue vil blive sendt tilbage med en vinkel der er 51 grader eller større, men aldrig mindre. Området udenfor den sekundære regnbue vil derfor blive lysere end indenfor. Alt i alt vil resultatet være et mørkt bånd mellem de to regnbuer - også kaldet Alexanders mørke bånd.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvorfor kan der dannes en ring omkring Solen?
Svar: Højt oppe i luften, hvor der er koldt nok, findes millioner af iskrystaller - både sommer og vinter. Når Solens lys rammer disse iskrystaller, opstår i mange tilfælde haloer og andre beslægtede fænomener. Iskrystallernes form, orientering og bevægelse bestemmer, hvilken type af halofænomen der kan ses.
Den almindelige halo er som navnet antyder den hyppigst forekommende. Den ses som en ring omkring Solen og ligner nærmest en cirkulær regnbue med lidt svage farver. Den opstår når solstrålerne går igennem en sky af sekskantede iskrystaller, der både kan vare plade- og blyantformede. Lyset vil brydes (afbøjes) i en vinkel på 22 grader og derfor er afstanden fra Solen til haloen 22 grader eller ca. 2 knyttede næver i strakt arm. Haloer kan også optræde omkring Månen.
Andre halofænomener kaldes bisole, solhunde, solsøjler, undersole etc. Husk i øvrigt, at du aldrig må kikke direkte på Solen.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvorfor er himlen blå?
Svar: Himlens blå farve skyldes Solens lys. Man da sollyset er en blanding af alle farver og dermed hvidt, hvordan kan himlen så blive blå? Det skyldes simpelthen, at sollyset bliver spredt i alle retninger, når det rammer atmosfæren og at det blå lys bliver spredt mest. Det gule og det røde lys bliver spredt mindst og derfor ser vi Solen som gullig. Ser vi væk fra Solen vil vi netop se det lys der bliver spredt mest, nemlig det blå.
Husk: Kik aldrig direkte på Solen.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvad er nordlys?
Svar: Nordlyset frembringes i højder på ca. 90 til 300 km, når energirig stråling bombarderer atmosfærens molekyler og atomer. Ved kollisionerne bringes de i en anslået, ustabil tilstand. Under henfald til den stabile grundtilstand afgives overskydende energi i form af lysglimt med karakteristiske bølgelængder (farver). Den energirige stråling er oftest elektroner, der er accelereret op til høje energier af store elektriske spændinger i rummet.
Læs mere om nordlys.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvor forekommer nordlys?
Svar: Nordlys forekommer oftest i ovalformede områder med centrum i de magnetiske poler. Den ene magnetiske pol ligger nær Thule i Nordgrønland, og den nordlige nordlysoval går hen over Nordskandinavien, Island, Sydgrønland, Canada, Alaska og følger Ruslands nordkyst. Nordlysovalerne ligner glorier om Jordens poler, når de ses ude fra rummet.
Til sidetop
Spørgsmål: Findes der også "sydlys"?
Svar: Ja, nordlys (og sydlys) forekommer i ovaler med centrum i de magnetiske poler. Den ene magnetiske pol ligger nær Thule i Nordgrønland. Den anden magnetiske pol ligger på Antarktis (Sydpolen), og den sydlige nordlysoval går stort set rundt om iskalotten på Sydpolen. Man kalder normalt også "sydlyset" for nordlys. På latin har man forskellige navne, nemlig "aurora borealis" (nordlys) og "aurora australis" (sydlys).
Til sidetop
Spørgsmål: Hvornår ser man nordlys i Danmark?
Svar: Danmark ligger noget syd for "nordlysovalen", som normalt går hen over Nordskandinavien. Men under kraftige magnetiske storme kan nordlysovalen blive forstørret og samtidig skubbet sydpå, og så kan der forekomme nordlys over Danmark. Magnetiske storme kommer efter kraftige soludbrud og skyldes stærke elektriske strømme i rummet.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvad giver de bedste muligheder for at se nordlyset, når det forekommer over Danmark?
Svar: Nordlyset forekommer langt over normale skyhøjder, så det skal være klart og skyfrit vejr. Det skal være helt mørkt, så vinternætter uden månelys er bedst. Lyse nætter om sommeren eller nætter med fuldmåne er ikke gunstige. Der må ikke være for meget gadelys eller anden belysning. I tåget eller diset vejr kan lysene fra byer og store lysanlæg give generende genskin højere oppe. Når man ser "millioner af stjerner" er forholdene også gode for nordlysobservationer.
Til sidetop
Spørgsmål: Kan man fotografere nordlys?
Svar: Man kan fotografere nordlys med et almindeligt kamera. Man skal bruge 400 eller 800 ASA film, og eksponeringstiden skal være 20-40 sekunder. På grund af den lange eksponeringstid må man bruge stativ. Mange kameraer kan man indstille til manuel optagelse og så bruge trådudløser til eksponeringen og tælle sekunderne. Ved fremkaldelsen er det vigtigt at gøre opmærksom på, at filmen skal specialbehandles, da billeder med svage nordlys og stjerner ellers overspringes af automatikken.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvorfor er Solen orange eller rød ved solopgang og –nedgang?
Svar: Når Solen nærmer sig horisonten ændrer dens farve sig fra gulligt-hvid til orange og endda dybt rød. Den store mængde atmosfære, lyset skal igennem, når Solen står lavt spreder af forskellige årsager mest den blå del af sollyset og tilbage er den røde del. DEt er luftens molekyler, der spreder sollyset, men også støv- og røgpartikler og bittesmå vanddråber har en betydeligt rødfarvende effekt på den lave sol. Derudover bliver den grønne og blå del af sollyset delvist absorberet af vand- og ozonmolekyler i atmosfæren. Tilsammen giver disse effekter den rødelige farve ved solnegang og –opgang. Solnedgangens (og –opgangens) farve og udseende afhænger altså meget af skydækket og indholdet af støv i atmosfæren – ikke to solnedgange er ens! Især når der har været kraftige vulkanudbrud på Jorden, er støvindholdet i atmosfæren højt, og vi kan opleve nogle pragtfulde solnedgange med usædvanlige farver.
I øvrigt er solnedgangen på næsten alle punkter en solopgang – bare i omvendt rækkefølge. Der er dog nogle få forskelle, bl.a. er solnedgange generelt mere farverige end solopgange, da luften om aftenen indeholder mere fugtighed, er mere urolig og har et højere indhold af støv end om morgenen. En anden ting er at vores øjne om morgenen er mere mørketilpassede dvs. mere følsomme, så vi kan se flere lysfænomener.
Til sidetop
|
