Påvirker kondensstriber fra fly klimaet?
Er der en sammenhæng mellem ozonhuller og drivhuseffekten?
Stiger oceanernes havniveau og hvilke konsekvenser har det?
Er der kommet flere storme på grund af drivhuseffekten?
Hvad er ozonhuller, og hvor findes de?
Påvirker Solpletter klimaet?
Hvad er "rumvejr"?
Hvorledes påvirker rumvejret os?
Hvad er en "rumstorm"?
Spørgsmål: Hvad er forskellen på vejr og klima?
Svar: Et givet steds klima er det gennemsnitlige vejr det pågældende sted i modsætning til øjebliks-observationer, som karakteriserer vejret. Klimaet beskrives ikke alene ved middelværdier over en årrække, 20-30 år, af nedbør, temperatur, fugtighed, solskinstimer og vind, men også ved variationer i disse størrelser og ved størrelsen og hyppigheden af ekstremværdier for disse størrelser.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvad består Jordens klimasystem af?
Svar: Jordens klimasystem består af:
- Atmosfæren med dens luftarter, herunder vanddamp, dens skyer af forskellige slags, faldende nedbørs partikler og de små partikler (aerosoler), som svæver rundt især i den nedre del.
- Oceanerne med deres kemiske bestanddele, især opløste salte og havisen ved polerne.
- Landjordoverfladen og -jordskorpen med dens vegetation, sne og isdække, dens landjordfugtighed og grundvandsdepoter, dens floder og søer.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvor meget vil Jordens temperatur stige i fremtiden?
Svar: Fortsætter vi udledningen af drivhusgasser som hidtil, forventes en temperaturstigning mellem 1,4 og 5,8 grader de næste 100 år. Men selv hvis vi foretager en meget drastisk ændring af vores energivaner, og formindsker vores udslip af CO2 med mere end halvdelen de næste 100 år, vil temperaturen stadig stige 0,8 til 1,4 grader.
Til sidetop
Spørgsmål: Vil der komme flere storme i fremtiden?
Svar: Det er usikkert. En del klimamodeller forudser at stormområdet i Nordatlanten forskydes mod øst, det vil sige at stormene bliver hyppigere i Nordeuropa. Dog er det ikke alle modeller som viser dette.
Til sidetop
Spørgsmål: Smelter indlandsisen og gletcherne, og hvad sker der hvis al is på Jorden smelter?
Svar: På Grønlands indlandsis ser man nogle steder en afsmeltning på over 1 m om året ved isranden, mens det indre af Grønlands indlandsis er i balance. Denne afsmeltning svarer til en global vandstandsstigning på 0,13 mm/år. Siden starten af det 20. århundrede er gletcherne også smeltet, dog med få undtagelser. En afsmeltning af hele den Grønlandske indlandsis vil betyde en middel vandstandsstigning i oceanerne på ca. 6 m. Hvis hele Jordens landis smelter vil havniveauet stige med ca. 70 m i middel.
Til sidetop
Spørgsmål: Påvirker kondensstriber fra fly klimaet?
Svar: Kondensstriber fra fly er kunstigt skabte skyer, som hovedsageligt dannes i den øverste del af troposfæren. Disse skyer er linjeformede, tynde isskyer, som, groft sagt, lader sollys passere, men absorberer varmestråling, og derfor er deres nettoeffekt en opvarmning af Jordens overflade - altså samme virkning som drivhusgasserne har. En vis påvirkning af klimaet fra kondensstriber er derfor sandsynlig. Man har opgjort strålingspåvirkningen fra kondensstriber til at udgøre ca. 1,4 % af den totale strålingspåvirkning fra samtlige menneskeskabte aktiviteter, men dette tal er dog behæftet med stor usikkerhed.
Til sidetop
Spørgsmål: Er der en sammenhæng mellem ozonhuller og drivhuseffekten?
Svar: Ozonhuller opstår i stratosfæren over de kolde polare egne. Under ekstrem kulde (koldere end ca. -80 grader) kan såkaldte polar-stratosfæriske skyer dannes, og på overfladen af disse skyer frigives klor. Hvis der er sollys tilstede, kan hvert at disse frigivne kloratomer forårsage nedbrydning af hundredtusinder af ozon-molekyler. Da ekstrem kulde og sollys er nødvendige faktorer for dannelse af ozonhuller, opstår ozonhullerne om foråret i de polare egne. Drivhuseffekten forårsager en opvarming ved Jordens overflade, men en afkøling i stratosfæren, så en forøget drivhuseffekt giver en koldere stratosfære. Når stratosfæren bliver koldere, opstår der flere polar-stratosfæriske skyer, og dermed kan der lettere dannes ozonhuller. Det vil sige, at en forøget drivhuseffekt vil resultere i forøget nedbrydning af ozon i stratosfæren.
Til sidetop
Spørgsmål: Stiger oceanernes havniveau og hvilke konsekvenser har det?
Svar: Observationer viser en vandstandsstigning på 1,8 mm per år. Med den formodede globale opvarmning de næste 100 år, forventes en vandstandsstigning på 15-95 cm over 100 år.
En stigning i havniveauet vil oversvømme store lavtliggende landområder samt skade koralrev.
Til sidetop
Spørgsmål: Er der kommet flere storme på grund af drivhuseffekten?
Svar: Sandsynligvis ikke. Antallet af storme i Nordatlanten er ganske vist steget i løbet af de sidste årtier, men i begyndelsen af århundredet var der faktisk flere storme end i dag.
Stigningen i stormhyppighed kan derfor sandsynligvis ikke tilskrives den forøgede drivhuseffekt.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvad er ozonhuller, og hvor findes de?
Svar: Den største koncentration af ozon finder man i stratosfæren, i 15-25 km's højde - det såkaldte ozonlag. Her dannes og nedbrydes ozon vha. Solens UV-stråling, og en naturlig balance mellem dannelse og nedbrydning opnås. Men pga. de menneskeskabte CFC-gasser og haloner øges nedbrydningen under særlige omstændigheder så meget, at koncentrationen af ozon i visse områder bliver så lav, at man taler om ozonhuller. Siden midten af 1980'erne har man hvert år i september - oktober observeret et ozonhul over Antarktis, hvor ca. halvdelen af ozonen er forsvundet. De seneste år har man også observeret et ozonhul over Arktis, hvor op mod en tredjedel af ozonen er forsvundet.
Til sidetop
Spørgsmål: Påvirker Solpletter klimaet?
Svar: Nej, det gør de ikke – men Solen påvirker direkte, og muligvis indirekte, klimaet. Den kendte direkte indflydelse er igennem den variable mængde lys, Solen udstråler. Den mulige indirekte indflydelse er igennem den kontrol solaktiviteten har på fx energetiske partikler der kommer til Jorden, samt magnetfelter ved Jorden.
Læs mere om Solpletter
Til sidetop
Spørgsmål: Hvad er "rumvejr"?
Svar: Rumvejret (på engelsk "Space Weather") er en forholdsvis ny betegnelse for de forhold på Solen, i Rummet og i Jordens omgivelser, som fx energirig stråling og elektriske strømme, der kan påvirke teknologiske systemer i rummet (satellitter og fly) og på Jorden. Nogle af disse forhold kan også påvirke vores miljø og klima.
Læs mere om rumvejr.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvorledes påvirker rumvejret os?
Svar: Rumvejr er fx energirig (gennemtrængende) stråling og elektriske strømme i rummet. Den energirige stråling kan fx ødelægge de satellitter, der bruges til overførsel af telefon og fjernsyn. Den mest gennemtrængende del af strålingen kan trænge dybt ned i atmosfæren og ramme højtgående fly. De elektriske strømme i rummet inducerer sekundære spændinger og strømme i udstrakte, elektrisk ledende anlæg på jorden som fx højspændingslinjer, signalkabler og olie- eller gasrørledninger. Disse sekundære spændinger og strømme kan give forstyrrelser af el-forsyningen, fejl i signalanlæg og korrosion i rørledninger.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvad er en "rumstorm"?
Svar: Rumvejr er fx energirig stråling og elektriske strømme i rummet. Efter kraftige udbrud på Solen kan styrken af rumvejret stige til "storm" eller "orkan", idet både strålingen og de elektriske strømme i rummet kan mangedobles i forhold til mere stille perioder. Fx kan styrken af den meget gennemtrængende stråling øges en million gange under soludbrud, og astronauter i rummet kan udsættes for en livsfarlig strålingsdosis. Strålingen når dog ikke ned til jorden, da vi er godt beskyttet dels af magnetfeltet, som holder strålingen borte, og dels af atmosfæren, som bremser strålingen.
Til sidetop
|
