Hvordan var vejret i oktober 1999?
Hvor findes opgørelser over daglige nedbørmængder, solskinstimer mv.?
Bliver grundvandsspejlet påvirket af regnvejr?
Hvor har DMI målestationer, hvad måles og hvor længe er der blevet målt?
Hvornår er det den korteste og længste dag samt jævndøgn?
Føles det koldere når det blæser?
Hvor meget blæser det når der meldes om frisk vind, kuling osv.?
Spørgsmål: Hvordan er vejret i lige nu?
Svar: På vores hjemmeside, under Vejr og hav, findes for udvalgte steder, de sidste nye vejrobservationer:
Vejret lige nu i Danmark
Danske Kyststationer
Danske og færøske Lufthavne
Færøske målestationer
Grønlandske målestationer
Til sidetop
Spørgsmål: Hvor meget nedbør faldt der i fx april måned 1998?
Svar: I vores vejrarkiv, findes opgørelser over fx nedbørtal, solskinstimer mv., opgjort på månedbasis for udvalgte steder i Danmark for perioden 1997 og til nu.(klik på kortet for at få en graf for den valgte måned)
Der findes også vejrarkiv for Grønland og Færøerne.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvor meget plejer solen at skinne i juli?
Svar: På vores side med klimanormaler, findes normaltal for udvalgte steder i Danmark. Fx findes solskinstimer, nedbørmængder, vind mv., opgjort på månedbasis. Desuden findes faktiske tal for perioden 1997 og til nu under vejrarkiv.
Der findes også klimanormaler for Grønland og Færøerne.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvordan plejer vejret at være rundt omkring på Jorden?
Svar: I DMI s verdensvejr findes der for et stort antal lokalliteter (mærkeret med en blå prik på oversigtskortet) klimatal, udover en vejrudsigt for de kommende 5-døgn.
Yderligere findes der i pdf-dokumentet "Jordens klima - Guide til vejr og klima i 156 lande" klimatal for et stort antal lokaliteter Jorden rundt.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvordan var vejret i oktober 1999?
Svar: På vores klimasider, under månedens vejr, findes beskrivelser af vejret måned for måned fra Oktober 1998 og frem til nu. Desuden findes månedstal for fx nedbør og solskinstimer i vores vejrarkiv.(klik på kortet for at få en graf for den valgte måned)
Til sidetop
Spørgsmål: Hvor findes opgørelser over daglige nedbørmængder, solskinstimer mv.?
Svar: På vores hjemmeside findes detaljerede vejrobservationer for Danmark, Grønland og Færøerne, for de sidste 24 timer. Rekvirering af vejrdata, der er ældre end 24 timer, er pålagt brugerbetaling, og skal bestilles ved skriftlig henvendelse til:
Pr. Post
DMI
Data- og klimainformation
Lyngbyvej 100
2100 København Ø
Pr. Fax
Fax 39 27 10 80
Att. DMI, Data- og klimainformation
Priser oplyses på telefon 39 15 75 00 (man-fre 9.00-15.00)
Til sidetop
Bliver grundvandsspejlet påvirket af regnvejr?
Det meste af den nedbør der rammer jordoverfladen fordamper direkte fra overfladen eller via planter og træer. En del løber også via vandløb og kloaker.Den resterende lille del af nedbørensmængden siver ned i jorden og bliver til grudvand. så jo mere nedbør jo mere grundvand. I især den vestlige del af Jylland hvor jorden er meget sandet (hvorved jorden optager nedbørsmængden hurtigere end i leret jord) falder der også meget nedbør. Det betyder at der kan dannes op til 500 mm grundvand om året, mens der på Sjælland, med den mere leret jord og mindre nedbør, kun dannes op til 200 mm grundvand om året.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvor har DMI målestationer, hvad måles og hvor længe er der blevet målt?.
Svar: I stationsoversigterne for Danmark, Grønland og Færøerne findes der oplysninger om vejrstationernes geografiske placering, samt information om hvilke vejrparametre der observeres og hvor længe stationerne har været i drift.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvornår er det den korteste og længste dag samt jævndøgn?
Svar: Søndag den 22. december 2002 kl. 2.14 var det vintersolhverv. Det betyder at Solen, set fra den nordlige halvkugle, stod lavest på himlen eller at den sagt på en anden måde havde nået sit sydligste punkt på ekliptika, Solens årlige bane på himmelkuglen. Og udtrykt på en hel 3. måde pegede jordaksens nordlige halvdel nu bort fra Solen.
Under alle omstændigheder var 22. december den korteste dag i 2002 og natten 21. - 22. december den længste.
Fredag den 21. juni 2002 kl 15.24 var det sommersolhverv, den 20. marts 2002 kl. 20.16 var det forårsjævndøgn og den 23. september 2002 kl. 6.55 var det efterårsjævndøgn.
Solhvervs- og jævndøgnspunkterne defineres af Solens position det pågældende tidspunkt og fungerer som en slags årstidmarkører. Der sker en ca. 6 timers forskydning af de fire årstidsmarkører for hvert år og for at det ikke skal gå galt, må man indføre en skudag hvert 4. år. En skuddag gør jo at solhvervs- og jævndøgnstidspunkterne falder en dag tidligere (ifølge kalenderen) end de egentlig ville gøre.
Hvis så bare den årlige forskydning havde været præcis 6 timer kunne dette system havde fungeret helt perfekt. Men sådan er det ikke, og derfr må man indføre undtagelsen fra reglen om skudår hvert 4. år, således at 4 skal gå op i årstallet, hvis det er et århundreskift. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 2000 var således et skudår, ikke år 1900. Selv da fungerer det stadig ikke perfekt.
Til sidetop
Spørgsmål: Føles det koldere når det blæser?
Svar: Den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den faktiske lufttemperatur og vindhastighed kaldes kuldeindeks eller chillfaktor. Når det er varmt og fugtigt findes en tilsvarende sammenhæng som kaldes hedeindeks.Ved hjælp af den meteorologiske lommeregner kan disse indeks beregnes.
Til sidetop
Spørgsmål: Hvor meget blæser det når der meldes om frisk vind, kuling osv.?
Svar: I vindstyrketabellen findes en oversættelse af de forskellige vindbetegnelser.
Til sidetop
|
