Spørgsmål: Er drivhuseffekten et naturligt fænomen?
Svar: Ja, de vigtigste drivhusgasser er naturligt tilstede i atmosfæren. Uden drivhuseffekten ville Jordens gennemsnitstemperatur være omkring 30°C lavere end i dag. Men mennesket har forøget koncentrationen af drivhusgasserne, hvilket sandsynligvis vil forøge Jordens gennemsnitstemperatur.
Spørgsmål: Hvilke gasser er drivhusgasser?
Svar: De vigtigste drivhusgasser er vanddamp, kuldioxid (CO2) og methan (CH4). Andre drivhusgasser er: CFC-gasser, lattergas (N2O) og ozon (O3).
Spørgsmål: Hvor kommer de menneskeskabte drivhusgasser fra?
Svar: Menneskeskabte ændringer i koncentrationerne af drivhusgasser stammer fra:
|
Kuldioxid (CO2):
|
Afbrænding af olie, kul og naturgas (industri, opvarmning, transport), samt cementproduktion.
|
|
Methan (CH4):
|
Biologiske processer (kreaturer, risdyrkning) samt tab i forbindelse med udnyttelse af naturgas.
|
|
Lattergas (N2O):
|
Industrielle processer, afbrænding af biomasse og brug af kvælstofgødning.
|
|
CFC-gasser:
|
Industriel brug (køleanlæg, produktion af skumplast og som opløsningsmiddel).
|
|
Ozon (O3):
|
I atmosfærens nederste lag stammer ozon især fra trafikken.
|
Hvor kan jeg læse mere om drivhuseffekten?
Svar: Følg dette link til vores side om drivhuseffekten
Drivhuseffekten
|