Atomberedskab

Atomkraftværker udgør den største risiko for nukleare ulykker. Selv om Danmark ikke har atomkraftværker, baserer de fleste af vore nabolande en del af deres elproduktion på kernekraft. I Europa og det tidligere Sovjetunionen er omkring 300 reaktorer i drift, under opførelse eller planlægning.

Anden radioaktiv forurening af atmosfæren kan stamme fra sprængning af atomvåben eller uheld på oparbejdningsanlæg, atomdrevne ubåde, skibe og satellitter. På lokal skala kan der forekomme uheld med radioaktive kilder, som anvendes til industrielle eller medicinske formål.

En alvorlig ulykke på et atomkraftværk kan føre til spredning af radioaktivitet over store områder, før skyen pga. spredning og deposition er så fortyndet, at radioaktiviteten er sammenlignelig med det naturlige niveau.

Den hidtil alvorligste ulykke på et atomkraftværk fandt sted den 26. april 1986 på Tjernobylværket ved Kiev i Ukraine. I forbindelse med et eksperiment på værket blev sikkerhedsforskrifterne tilsidesat, hvilket resulterede i en ukontrollabel kædereaktion. Ved en efterfølgende, kraftig eksplosion blev reaktorbygningen ødelagt. Eksplosionen bevirkede, at meget store mængder radioaktivt materiale de følgende ti døgn slap ud i atmosfæren. Forureningen spredtes med vinden over det meste af Europa med alvorlige konsekvenser flere steder. De meteorologiske forhold i den pågældende periode medførte fx stort radioaktivt nedfald over Sverige og Norge, medens Danmark kun blev berørt i ringe omfang.

Det landsdækkende atomberedskab varetages af Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet. Det har deltagelse fra en lang række danske institutioner og myndigheder, herunder DMI. Atomberedskabet træder i kraft i tilfælde af ulykker, hvor befolkningen kan risikere at blive udsat for radioaktiv stråling. Formålet er dels at iværksætte de bedst mulige beskyttelsesforanstaltninger for befolkningen mod stråling, dels at informere offentligheden. Herved kan sundhedskader undgås eller begrænses.

I beredskabet har DMI ansvaret for udarbejdelse af prognoser for atmosfæren og dermed udslipsskyens bevægelse samt prognoser for vejrforhold af betydning for deponering af radioaktivitet under skyens eventuelle passage af dansk område,  især nedbør.

DMI deltager i det færøske beredskab mod spredning af skadelige stoffer i atmosfæren, for hvilket Føroya Landsstýri ved Tilbúgvingarstovnur Føroya er ansvarlig. Ligeledes bidrager DMI til beredskaberne i de baltiske lande.

Numerisk modellering af udbredelsen af en radioaktiv sky
Til simulering af udslip af radioaktivt materiale i atmosfæren har DMI udviklet en tredimensional, numerisk spredningsmodel "Danish Emergency Response Model of the Atmosphere" (DERMA). Modellen anvender meteorologiske data fra de numeriske vejrprognosemodeller, og den beskriver atmosfærisk transport og spredning på afstande fra omkring 20 kilometer op til global skala.

Spredningsmodellens primære formål er at forudsige udbredelsen af en radioaktiv sky, men modellen kan desuden anvendes i situationer, hvor man har målt et forhøjet niveau af radioaktivitet uden at have modtaget informationer om radioaktive udslip. I sådanne situationer kan man foretage en beregning tilbage i tiden for den luftmasse, som har givet udslag ved målestedet, for herved at udpege potentielle forureningskilder.

DERMA afvikles på DMI's supercomputer, men er koblet til Bredskabsstyrelsens beslutningsstøttesystem ARGOS, hvorfra en spredningsberegning med DERMA kan iværksættes. Resultaterne af spredningsberegningen overføres automatisk til ARGOS, hvor de dels præsenteres, dels indgår som basis for videre beregning af strålingsdoser. ARGOS indeholder i øvrigt spredningsmodellen RIMPUFF, der er udviklet på Forskningscenter Risø, og som anvendes på lokal skala. DMI holder løbende ARGOS opdateret med meteorologiske prognosedata i højeste rumlige og tidslige opløsning for Danmark og nærmeste omgivelser, således at RIMPUFF kan afvikles baseret på disse data.

DMI's forskningsafdeling deltager i det europæiske samarbejde ENSEMBLE (Methods to Reconcile Disparate National Forecasts of Medium and Long Range Dispersion), som har til formål at forbedre atomberedskabet i de europæiske lande via koordineret anvendelse af de enkelte landes prognoser for atmosfærisk spredning af radioaktivitet. I forbindelse med ENSEMBLE udvikles en række Web-tools, ved hjælp af hvilke der ud fra de nationale spredningsforudsigelser på regional skala beregnes en europæisk ensemble-forudsigelse.

Europæisk spredningseksperiment (ETEX)
Kvaliteten af de numeriske modeller til beregning af atmosfærisk transport af skadelige stoffer har været svær at måle, da man ikke har gode, eksperimentelle data til rådighed. Derfor besluttede WMO i samarbejde med det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) og EU-kommissionen at iværksætte et stort, atmosfærisk spredningseksperiment i Europa, "European Tracer Experiment" (ETEX), i efteråret 1994. Her blev to store, kontrollerede udslip af en harmløs, inaktiv og miljøneutral gas (perflourocarbon) gennemført. Omkring 170 målestationer var forinden opstillet i Europa, heraf 11 i Danmark, hovedsagelig ved meteorologiske stationer.

Første forsøg fandt sted den 23. oktober 1994, hvor sporgassen under kontrollerede forhold blev frigivet fra et punkt i Bretagne over en 12 timer lang periode. De efterfølgende dage blev prøver af luften automatisk opsamlet af måleapparaturet til senere kemisk analyse. Eksperimentet blev gentaget med samme udslipslokalitet den 14. november 1994.

I alt 27 institutioner fra de fleste europæiske lande samt USA, Canada og Japan foretog "real time" modelberegninger af gasskyernes udbredelse. Baseret på analyser for det første eksperiment blev DERMA-modellen fremhævet som særlig god.