DMI's lovgrundlag
DMI’s virksomhed hviler ikke på en særlov, jf. dog nedenfor, men på en instruks fra 1934 og på beslutninger i forbindelse med vejrtjenestesammenlægningen i 1990. Instituttets arbejdsopgaver er beskrevet i Finansloven, jf. p.t. hovedafsnit 29.31, der også udgør den bevillingsmæssige hjemmel for Danmarks medlemskab af flere internationale organisationer.
Det skal dog bemærkes, at den meteorologiske betjening af skibsfarten er omtalt i §7 stk. 2 lovbekg. nr. 627 af 26. juni 2002 om ’sikkerhed til søs’: Trafikministeren [senere transport- og energiministeren, Klima- og Energiministeren og nu klima-, energi og bygningsminister, red.] træffer efter forhandling med Økonomi- og Erhvervsministeren de fornødne foranstaltninger til Danmarks medvirken ved opretholdelse af en international vejrtjeneste til betryggelse af skibsfarten.
DMI behandles som nævnt i Finansloven for finansåret 2011 - hovedafsnit 29.31. Læs afsnittet.
Du kan finde flere informationer om DMI's virke i seneste årsrapport.
Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk DMI, 3. oktober 2011
|