Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Institutprofil
 I korte træk
 DMI's profilbrochure
Her startede du Historie
 Lovgrundlag
 Resultatkontrakt
 Årsrapport og økonomi
 Energiforbrug
Stillinger
 Ledige stillinger
 Internationale
Uddannelse og arbejde
 Meteorolog
 Mød vores medarbejdere
 Studerende og Ph.d. studerende
 Sådan bliver du ansat
 DMI som arbejdsplads
 Udvikling af kompetencer
DMI på nettet
 © Copyright
 Formidling på dmi.dk
 Hjemmeside
 Hvad brugerne mener
 Privatlivspolitik
 Sådan håndterer DMI elektronisk post
 Sikker e-mail
 Udgiver og ansvar
 Bannere på dmi.dk
Presse
 Pressemeddelelser
 Pressemateriale
 Pressekontakt
 DMI's logo
Find frem til DMI
 Hovedsæde
 Tjenestesteder
 Besøg DMI
Partnere
 Nationale
 Internationale
 Myndighedsaftale

Magnetisme

Jordens magnetfelt

Jorden har, som flere af de andre planeter, et magnetfelt. Det skabes hovedsageligt af strømsystemer i Jordens indre. Magnetfeltet vekselvirker med solvinden - en strøm af plasma, som består af især ioniseret brint - og danner magnetosfæren. I retning mod solen presses magnetfeltet sammen af solvinden, mens det i retning væk fra solen strækker sig ud i en kometagtig hale.

Magnetstrøm

Harald Molktes nordlysmalerier

Magnetisme

Danmarks første satellit "Ørsted"

Tidlige meteorologiske observationer

Vejrservice

Ozonlaget

Overvågning af havis

Fremtidens klima

Tilførslen af energi fra solvinden til magnetosfæren varierer med tiden, fordi solvindens hastighed og tæthed varierer. I forbindelse med bl.a. solpletudbrud øges energitilførslen, og det giver forstyrrelser i magnetfeltet - såkaldte magnetiske storme. I forbindelse med disse storme kan energirige elektroner trænge ned i den øverste atmosfære, hvor de rammer luftmolekyler og atomer og får dem til at lyse. Resultatet er polarlys (nordlys og sydlys). De fleste polarlys forekommer i to ringformede områder centreret omkring de magnetiske poler, de såkaldte polarlysovaler.

Ved DMI forskes i samspillet mellem Solen, magnetosfæren, ionosfæren og atmosfæren.

Fra målestationer i Danmark (tidligere Rude Skov, nu Brorfelde på Midtsjælland) og i Grønland måles bl.a. magnetfeltet og elektriske strømme i ionosfæren.

Rude Skov magnetisk Observatorium

Registreringer af ændringer i jordens magnetfelt forudsætter, at observationen foregår uden uvedkommende magnetisk støj. I slutningen af 1800-tallet lå det magnetiske observatorium i Botanisk Have i København, men på grund af forstyrrelser fra de elektrificerede sporvogne, blev observatoriet flyttet til Rude Skov. Senere blev observatoriet flyttet til Brorfelde, men de gamle observationshytter står stadig i Rude Skov, hvor plakater fortæller om observationerne.

Fotostater fra observatoriet

I Rundetaarn gav instrumenter og store fotostater gæsterne indtryk af forholdene på det magnetiske observatorium.

Observatoriets hjerte var en underjordisk hvælving, hvor såkaldte variometre og recordere var anbragt på solide piller med meget stabile temperaturforhold.

Recorder og variometer i hvælvingen i Rude Skov magnetiske observatorium.

Recorder

I et hus over for hvælvingen kunne man ved manuel aflæsning af variometre følge variationerne i magnetfeltet "on line".

I det "absolutte hus" blev der foretaget kalibreringsmålinger af variometrene ved hjælp af "absolutte målinger".

Det "absolutte hus"

Mirens azimuth fastlægges ved hjælp af solobservationer.

Recorderne blev drevet af mekaniske ure, der skulle trækkes op hver dag, samtidig med at det fotografiske papir blev skiftet.

Mekanisk ur

Måing af den horisontale komponent foregik efter en metode udarbejdet af Gauss. Da misvisningen er vinklen mellem magnetisk nord og astronomisk nord kræves til absolut måling en kendt referenceretning.

Referenceretningen fastlægges fra det absolutte hus ved at sigte fra teodolitten på observationspillen til en miresten, anbragt 330 m fra huset.

Observationspillen

Danmarks Meteorologiske Institut har gennem tiden haft en stor eksport af geomagnetiske instrumenter. Kortet viser de lande, hvortil instrumenterne har været eksporteret gennem de sidste små 70 år.

Exportmarkeder for DMI's magnetrometre

DMI, januar 2005

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotVarmebølge i København og Nordsjælland
24.05.2012
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Klima- og Energiministeriet
 Spørgsmål og svar
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste marts-dag
Kom den 18. marts 1990, hvor der blev målt 22,2°C i Karup.
spacer.gif
spacer.gif