 |
Det er dog ikke den mest gængse definition på efterårsjævndøgn. De fleste kan bedre forholde sig til, at 'dag og nat er lige lange'. Men er dagen nu også 12 timer den 23?
Nej - ikke den 'oplevede' dag i al fald, den er fortsat længere. Der er to elementer i forklaringen på 'hvorfor'.
Det første er, at de 12 timer gælder centrum af solskiven. Og da de fleste af os regner solopgang og solnedgang fra solskivens øverste kant, så giver det nogle minutters ekstra dagslys. Det er ikke alle almanakker, der indregner denne effekt.
Det andet element er den såkaldte horisontalrefraktion, der er afbøjning af sollyset i atmosfæren. Effekten afbøjer lyset mere end en ½° i horisonten, hvor atmosfæren er tykkest set fra en betragters position. Dermed ser betragteren - på vores breddegrader og omkring jævndøgn - Solen ca. fire minutter tidligere om morgenen, end den rent astronomisk står op og tilsvarende fire minutter senere om aftnen, end den rent faktiske går ned. Slår du op i en almanak, er horisontalrefraktionen næsten altid indregnet i solens op- og nedgang.
Den samlede effekt er altså betragtelig og fører til, at dagens reelle længde (perioden hvor blot den mindste del af Solen er synlig) i f.eks. København er hele 12 timer og 12 minutter fredag den 23. september. Vi mister dog så meget dagslys, at dagen allerede den 26. september også i praksis er kortere end 12 timer.
|
|
|
|
Fordeling af nat og dag på Jorden set fra et punkt lige over ækvator på længdegraden 0 klokken 06:00 GMT/UTC (07:00 dansk normaltid og 08:00 dansk sommertid). Øverst de to jævndøgn med forår på den nordlige halvkugle til venstre og efterår på den nordlige halvkugle til højre (de to situationer er i praksis ens). Nederst de to solhverv med sommer på den nordlige halvkugle til venstre og vinter på den nordlige halvkugle til højre. Foto fra METEOSAT-8 satellitten EUMETSAT. Grafik DMI. |
-nyheder
