Kulden triller ned i hullerne

På en klar og rolig nat bliver lavninger til glatførefælder. En af de såkaldte 'hvide pletter', som vi skal være særligt opmærksomme på.

Fredag aften og natten til lørdag falder temperaturen til mellem 2 og 7°C, lokalt i Jylland ned til frysepunket. Disse 'lokale' steder ligger typisk lavt i landskabet, og faren for glatføre er bestemt tilstede den kommende nat.

Når himlen er klar og luften står stille, bliver det hurtigt koldt. Så snart Solen er forsvundet ned under horisonten, og dens varme stråler ikke kommer ned til os længere, taber jorden hurtigt varme til omgivelserne.

Mobil kulde

Varmen forsvinder som langbølget stråling ud i verdensrummet, og temperaturen på jordoverfladen falder. Hvis luften lige over jordoverfladen er varmere end jordoverfladen, afgiver luften varme til den kolde jordoverflade. Dermed køles det nederste lag af luft i atmosfæren også ned. Den proces fortsætter indtil Solen kommer et stykke op over horisonten igen den følgende dag.

Den koldeste luft ligger lige over jordoverfladen, og der bliver den så længe jordoverfladen er helt plan. Er der blot små højdeforskelle i landskabet, ligger den kolde luft ved overfladen ikke stille længere.

Kold luft er nemlig tungere end varm luft. Hvis der er en lavning i landskabet, dannes kold luft både nede i lavningen og højere i landskabet omkring lavningen. I luften over lavningen, der ligger i sammen niveau som overfladeluften omkring lavningen, falder temperaturen langsommere.

Resultatet bliver, at luften et lille stykke over lavningens bund er varmere end luften oppe på forhøjningen, og den uligevægt får den kolde luft til at trille ned i lavningen. Minimumstemperaturerne i lavninger kan derfor være mellem 2 og 6°C lavere end minimumstemperaturerne på en plan jordoverflade.

Kold som honning

Den kolde lufts konsistens kan sammenlignes med grød eller honning, og luften triller eller glider ned i lavningerne og danner koldluftsøer. Den lidt seje klump koldluft er meget følsom over for forhindringer på sin vej, som store sten, hække, huse eller træer. Hvis den kolde luft møder en forhindring på sin vej nedad, søger den uden om, ligesom vandet i en å, der løber uden om en sten.

I lavningerne dannes aften- eller nattes første dis og tåge, og hvis temperaturen kommer under nul grader i lavningens bund, dannes der også rim på overfladen.

Det kan give nogle særligt farlige glatføresituationer, når vejene i almindelighed ikke er glatte. Pludselig bliver kørebanen på en kort strækning glat, enten på grund af en lavning i landskabet, eller på grund af en 'åbning langs vejen', hvor et højere liggende områdes 'kuldemasse' har samlet sig, og er sivet ud på kørebanen.

Det er derfor en god idé, at notere sig de områder, hvor der ligger dis og tåge først på efteråret, og huske på at netop de områder bliver særlig kritiske, når vi kommer ind i glatføresæsonen.

De første solstråler lige ved solopgang kommer ind til jordoverfladen med så spids en vinkel, at energien i dem skal fordeles på et stort areal. Derfor bliver der ikke afsat meget varme i jordoverfladen lige efter solopgang. Først når Solen er kommet lidt højere op på himlen og indstrålingsvinklen dermed er vokset, vil varmen fra Solens kortbølget stråler overgå den langbølgede udstråling fra Jorden. Først når det sker begynder temperaturen at stige på Jordens overflade.

Styrken af hhv. ind- og udstråling over et døgn ved vindstille og skyfrie forhold. Temperaturen stiger kun i perioder, hvor indstrålingen overstiger udstrålingen. Dermed ligger døgnets minimumtemperatur et stykke efter solopgang og døgnets maksimumtemperatur et stykke ud på eftermiddagen. Grafik Carsten Kersø.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 28. oktober 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder