Vinterhalvåret står for døren

Den 23. september er det efterårsjævndøgn - det vil sige at dag og nat på hele Jorden er lige lange - nemlig 12 timer hver.

Definerer vi vinterhalvåret på den nordlige halvkugle som perioden fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn (20. - 21. marts), og tilsvarende sommerhalvåret som perioden mellem forårsjævndøgn og efterårsdøgn, så betyder det, at vi alle, der bor nord for ækvator, begynder på vinterhalvåret i dag den 23. september 2010. Det præcise tidspunkt, hvor Solen centrum passerer Ækvatorplanet - er klokken 05:09 dansk tid.

Fordeling af nat og dag på Jorden set fra et punkt lige over ækvator på længdegraden 0 klokken 06:00 GMT/UTC (07:00 dansk normaltid og 08:00 dansk sommertid). Øverst de to jævndøgn med forår på den nordlige halvkugle til venstre og efterår på den nordlige halvkugle til højre (de to situationer er i praksis ens). Nederst de to solhverv med sommer på den nordlige halvkugle til venstre og vinter på den nordlige halvkugle til højre. Foto fra METEOSAT-8 satellitten EUMETSAT. Grafik DMI.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til normalen til det plan hvori bevægelsen rundt om Solen foregår, og det betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig ved jævndøgn (to øverste fotos ovenfor).

Om sommeren står Solen op langs en sydøst/nordvest-gående linie, mens linien om vinteren er sydvest/nordøst (to nederste fotos ovenfor).

Hvis du giver dig til at tælle dagene mellem de to jævndøgnsdatoer, vil du opdage, at sommerhalvåret er ca. én uge længere end vinterhalvåret, og at halvår defineret på denne måde altså ikke er præcis et halvt år lange. Det hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær men elliptisk, og at sommeren på den nordlige halvkugle (det vil sige den periode hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen) for øjeblikket falder i den af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Keplers 2. lov siger, at forbindelseslinien mellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum. Da den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle (lys gul på figuren) er større end vinterhalvårets areal (lys blå på figuren) er sommeren altså længere end vinteren. En konsekvens af denne lov er, at planeterne ikke bevæger sig med den samme fart hele tiden. Når en planet er nærmest Solen (perihelium) har den sin største fart; herefter aftager farten gradvis indtil planeten er fjernest Solen (aphelium), hvor farten er lavest.

Herligt at vinteren er ca. en uge kortere end sommeren, men det er lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle hvor forholdet jo er omvendt. Til trøst for dem kan vi oplyse, at denne uretfærdighed udlignes med tiden, idet jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle (man siger, at den præcesserer), og det betyder, at om 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen (retning B (angivet ved sommersolhverv) i stedet for som nu A) i den gule del af ellipsen, der så vil svare til sommer på den sydlige halvkugle.

Vi skal finde os i den aftagende dagslængde - der nu bliver kortere end natlængden - frem til vintersolhverv, den 21. december 2010, klokken 12:38, hvorefter dagslængden igen begynder at tiltage.

Dagslængden ved jævndøgn

Kigger vi imidlertid på tiden for solopgang og solnedgang i DMI's regionaludsigter, så står det klart, at 23. september ikke byder på 12 timers nat efterfulgt af 12 timers dag.

Døgnene, hvor dag og nat er lige lange forekommer et par dage før og et par dage efter jævndøgn alt efter hvor på Jorden - eller for den sags skyld Danmark - du befinder dig.

På selve jævndøgnsdagen krydser solskivens geometriske centrum ækvator. Solen er dog mere end et geometrisk punkt og hele diskussionen kompliceres af, at man kan definere solop- og solnedgang ved både Solens centrum og ved Solens øvre kant. Derudover afbøjer såkaldt atmosfærisk refraktion Solens stråler, så solskiven kommer til at se ud til at være højere på himlen, end tilfældet er. Det skyldes, at vi ser Solen gennem en tyk atmosfære og betyder at Solens øvre kant er synlig ved solopgang adskillige minutter før solskiven kommer over horisonten. Tilsvarende ser vi solskiven flere minutter efter den er gået under horisonten ved solnedgang.

År	Jævndøgn	tidspunkt	Solhverv	tidspunkt	Jævndøgn	tidspunkt	Solhverv	tidspunkt
2012	20. mar	06.14	21. jun	01.08	22. sep	16.49	21. dec	12.12
2013	20. mar	12.02	21. jun	07.04	22. sep	22.44	21. dec	18.11
2014	20. mar	17.57	21. jun	12.52	23. sep	04.29	22. dec	00.03
2015	20. mar	23.45	21. jun	18.38	23. sep	10.21	22. dec	05.48
2016	20. mar	05.30	21. jun	00.35	22. sep	16.21	21. dec	11.44
2017	20. mar	11.29	21. jun	06.24	22. sep	22.02	21. dec	17.28
2018	20. mar	17.15	21. jun	12.07	23. sep	03.54	21. dec	23.22
2019	20. mar	22.59	21. jun	17.54	23. sep	09.50	22. dec	05.19
2020	20. mar	04.50	20. jun	23.44	22. sep	15.31	21. dec	11.03
2021	20. mar	10.37	21. jun	05.32	22. sep	21.21	21. dec	16.59
2022	20. mar	16.33	21. jun	11.14	23. sep	03.04	21. dec	22.48
2023	20. mar	22.24	21. jun	16.57	23. sep	08.50	22. dec	04.27
2024	20. mar	04.06	20. jun	22.51	22. sep	14.44	21. dec	10.20
2025	20. mar	10.02	21. jun	04.42	22. sep	20.20	21. dec	16.03
2026	20. mar	15.46	21. jun	10.25	23. sep	02.05	21. dec	21.50
2027	20. mar	21.25	21. jun	16.11	23. sep	08.02	22. dec	03.42
2028	20. mar	03.17	20. jun	22.02	22. sep	13.45	21. dec	09.20
2029	20. mar	09.02	21. jun	03.48	22. sep	19.38	21. dec	15.14
2030	20. mar	14.52	21. jun	09.31	23. sep	01.27	21. dec	21.10
2031	20. mar	20.41	21. jun	15.17	23. sep	07.15	22. dec	02.56
2032	20. mar	02.22	20. jun	21.09	22. sep	13.11	21. dec	08.56
2033	20. mar	08.23	21. jun	03.01	22. sep	18.52	21. dec	14.46
2034	20. mar	14.18	21. jun	08.44	23. sep	00.40	21. dec	20.34
2035	20. mar	20.03	21. jun	14.33	23. sep	06.39	22. dec	02.31
2036	20. mar	02.03	20. jun	20.32	22. sep	12.24	21. dec	08.13
2037	20. mar	07.50	21. jun	02.22	22. sep	18.13	21. dec	14.08
2038	20. mar	13.40	21. jun	08.09	23. sep	00.02	21. dec	20.02
2039	20. mar	19.32	21. jun	13.57	23. sep	05.50	22. dec	01.40
2040	20. mar	01.11	20. jun	19.47	22. sep	11.45	21. dec	07.33
2041	20. mar	07.07	21. jun	01.36	22. sep	17.27	21. dec	13.18
2042	20. mar	12.53	21. jun	07.16	22. sep	23.12	21. dec	19.04
2043	20. mar	18.28	21. jun	12.58	23. sep	05.07	22. dec	01.01
2044	20. mar	00.20	20. jun	18.51	22. sep	10.48	21. dec	06.44
2045	20. mar	06.07	21. jun	00.34	22. sep	16.33	21. dec	12.35
2046	20. mar	11.58	21. jun	06.15	22. sep	22.22	21. dec	18.28
2047	20. mar	17.53	21. jun	12.03	23. sep	04.08	22. dec	00.07
2048	19. mar	23.34	20. jun	17.54	22. sep	10.01	21. dec	06.02
2049	20. mar	05.29	20. jun	23.47	22. sep	15.43	21. dec	11.52

Af Flemming Jenle og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 23. september 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder