Kulden påvirker foråret men ikke sommeren

Trods en vinter, der har gjort naturen til en stor legeplads for de sneglade, så glæder mange sig nu til foråret. Enkelte tænker endog så langt som til sommer. Og gør man det, er spørgsmålet nærliggende: Betyder den kolde vinter noget for vejret de kommende årsstider?

Det har været en kold vinter. Godt nok melder Søværnets Operative Kommando torsdag den 18. februar, at isvinteren udebliver, men perioden december 2009 til februar 2010 har alligevel været koldere end tre af de 15 isvintre de seneste 100 år.

Der spekuleres meget i den kolde vinters betydning for de kommende årstider. Får vi et koldt forår - bliver det en kanon sommer? Vi har kigget data efter i sømmene.

Forår vs. sommer

Grafikken til højre kræver lidt tid, men fortæller til gengæld netop den historie vi er ude efter. Her er temperaturen i foråret et bestemt år plottet ud af x-aksen (vandret) og temperaturen om sommeren samme år plottet ud af y-aksen (lodret). Det giver en masse datapunkter som altså hver især repræsenterer et år.

Foråret er defineret som månederne marts, april og maj, mens sommeren er juni, juli og august.

De lyseblå prikker er år der startede med en isvinter, mens de grønne prikker er alle de andre år.

Figuren er desuden delt op i fire kvadranter. Linierne udgøres af den gældende klimanormal for foråret (6,2°C) og for sommeren (15,2°C). De fire kvadranter repræsenterer således de fire muligheder for udfaldet af de to årstider:

• Koldt forår - kold sommer (nederste venstre kvadrant)
• Koldt forår - varm sommer (øverste venstre kvadrant)
• Varmt forår - kold sommer (nederste højre kvadrant)
• Varmt forår - varm sommer (øverste højre kvadrant)

Koldt forår i sigte

Lad os starte med, hvordan den kolde vinter påvirker foråret.

Et kig på figuren viser os, at alle de lyseblå isvinterprikker, undtagen 1982, plotter i de to kvadranter med koldt forår i den venstre halvdel af figuren. Historisk set er der altså blot 1/15 chance for et forår varmere end normalen efter en isvinter.

Forklaringen på sammenhængen mellem vinter og forår ligger lige for. Særligt i starten af foråret er temperaturen i Danmark afhængig af havtemperaturerne omkring os - og så længe vandet ud for kysten er tæt på 0°C, så er det svært at drive temperaturen op på tocifrede værdier inden over land.

Sådan en 'næsten isvinter' som 2009-2010 kan spores langt ind i foråret. Foto Flemming Pedersen.

Sommeren usikker - som den plejer

Koblingen til vinteren svækkes igennem foråret, efterhånden som Solen kommer højere på himlen og havvandet varmes op. Og når vi kommer frem omkring 1. juni er der stor set ingen effekt af en isvinter at spore.

Det ser vi tydeligt ved, at isvintrene plotter ligeligt mellem den nedre og øvre halvdel af figuren som hhv. indeholder somre under og over normaltemperaturen på 15,2°C. Det er altså umuligt at sige noget om temperaturen den kommende sommer med baggrund i en kold vinter.

Vejr er mere end temperatur

Efter denne lille udredning er det vigtigt at huske, at vejret er meget andet end temperatur. Et køligt forår kan sagtens nydes udendørs, hvis solen skinner og fuglene synger. Mange af de traditionelle forårstegn er nemlig lige så afhængige af sollys og daglængde som de er af temperaturen.

Det samme forbehold gælder sommeren, som sagtens kan have en temperatur over gennemsnittet, men samtidig være måske både solfattig og våd. Men inden vi bekymrer os alt for meget om det, skal vi lige ha' sneen til at smelte.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 18. februar 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder