½ vinter med masser af vinter

Fredag den 15. januar er omtrent halvdelen af kalendervinteren gået. Og det har været en vinter med noget anderledes betingelser end de seneste.

Netop nu ligger den gennemsnitlige temperatur for vinteren på minus 0,5°C. Det er næsten 2°C under normalen for referenceperioden 1961-1990.

Middeltemperaturen for den første halvdel af vinteren 2009-2010. Grafik Mikael Scharling.

På samme tidspunkt for tre år siden lå gennemsnittet for første halvdel af vinteren helt oppe på 7,1°C. Vinteren 2006-2007 endte da også som den varmeste i danske vejrhistorie med et snit på 4,7°C.

Også vinteren 2007-2008 endte meget lun med 4,2°C, mens vinteren 2008-2009 var lidt tættere på forholdene i år med et snit på 1,5°C. Sidste gang hele perioden fra december til februar endte med frostgrader var i vinteren 2002-2003, der som helhed lå på minus 0,2°C (se tabellen nedenfor til højre).

Ud over kulde, så har alle i landet oplevet sne i et eller andet omfang - visse steder endda i problematiske mængder. Ser vi på den mængde vand, sneen repræsenterer, så ligger vi dog en smule under den forventede nedbørmængde i første halvdel af vinteren.

Vintre har imidlertid en klar sammenhæng mellem temperaturen og nedbørmængderne. Varme vintre er normalt nedbørrige, mens de kolde er tørre. Vinteren 2009-2010 må derfor indtil videre karakteriseres som en - for temperaturen - nedbørrig vinter.

Oven i hatten - eller måske huen - så er sneen i år forblevet sne i stedet for at smelte. Faktisk har Danmark på intet tidspunkt siden midten af december været helt snefrit. Det er ikke noget, vi har været vant til de senere år, hvor et snevejr ofte blev efterfulgt af lunere luft, så glæden for de vintersportsbegejstrede er blevet kort.

Regional kulde

Ud over Danmark så bider vintervejret også fra sig i resten af Nordvesteuropa og i store dele af USA. Samtidig har vejret dog været varmt i andre dele af verden (grafik).

Klimaforsker Jens Hesselbjerg karakteriserede fænomenet med disse ord i Politiken den 7. januar:
"Tænk på et badekar. Når det skvulper, så står vandet højt i den ene ende og lavt i den anden. Det samme kan du sige om temperaturen. Nogle steder er der kulderekord, andre steder er der varmerekord".

Kulden hos os skyldes et livskraftigt højtryk længere mod øst. Det blokerer lavtrykkene fra Atlanten som ellers sender mild og fugtig luft ind over landet. Samtidig betyder højtrykket, at vinden holder sig til østlige retninger, så vi får luften fra områder, hvor det er meget koldt om vinteren på grund af fastlandsklimaet.

Seneste vintre	Snit		Koldeste vintre	Snit
1999/00	3,0		1939/40	-3,5
2000/01	2,0		1962/63	-3,5
2001/02	2,7		1941/42	-3,4
2002/03	-0,2		1940/41	-3,1
2003/04	2,0		1946/47	-3,0
2004/05	2,7		1892/93	-2,9
2005/06	0,8		1928/29	-2,8
2006/07	4,7		1969/70	-2,8
2007/08	4,2		1981/82	-2,8
2008/09	1,5		1878/79	-2,6

Temperaturen i °C de seneste ti kalendervintre (venstre) og de ti koldeste kalendervintre siden 1874-75 (højre).

Afvigelser fra normaltemperaturen i perioden 26. december 2009 til og med 1. januar 2010. Det er meget koldere end normalt i Nordeuropa, det nordlige Asien og det centrale Nordamerika. Samtidigt er det meget varmere end normalt i det nordlige Nordamerika, det nordøstlige Asien samt i et strøg over Nordafrika-Sydøsteuropa-Sydvestasien. Skalaen er i °C. Grafik fra MetOffice UK.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI 15. januar 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder