Mere salt og mere varme til Vestgrønlands fiskebanker

Efter den store påvirkning af koldt Polarvand over de vestgrønlandske farvande i 2008, er påvirkningen igen mindsket i 2009, hvorved saltholdigheden er steget over de vestgrønlandske fiskebanker.

De vestgrønlandske farvande danner rammen om en tvekamp mellem to betydelige strømsystemer.

DMI's Center for Ocean og Is har netop afsluttet et togt langs Grønlands vestkyst som viser en forholdsvis høj temperatur (2.44°C) på toppen af Fyllas Banke, med tilhørende meget høj saltholdighed. På større dybde blev der også observeret høje temperaturer og saltholdigheder.

Medio juni havtemperaturer og saltholdighed over Fyllas Banke (0-40 m) for perioden 1950-2010. Med rødt er vist 3 års løbende middel. Tidsserien af temperaturen er forlænget med data bearbejdet af Jens Smed for perioden 1875-1975 dækkende et større område, men som viser forbløffende god overensstemmelse i den overlappende periode.

DMI har gennem en lang årrække foretaget disse målinger i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut og i lighed med tidligere år blev målingerne foretaget ombord på forsvarets inspektionskutter Tulugaq.

For at forstå dette resultat er det nødvendig at kende til strømforholdene ved Vestgrønland (Figur nedenfor). Det marine miljø over de sydøstlig- og vestgrønlandske fiskebanker er i høj grad styret af udefrakommende vandmasser fra både polare og tempererede områder:

• Varmt og saltholdigt Irmingervand. Transporteres til området med Irmingerstrømmen, der er en sidegren til Den Nordatlantiske Strøm.
• Koldt Polarvand med lav saltholdighed stammende fra det Arktiske Ocean. Dette føres sydover sammen med store mængder havis i Den Østgrønlandske Strøm.

Disse to vandmasser mødes første gang i det nordlige Irmingerhav og i Danmarksstrædet, hvorefter de bevæger sig sydover side om side langs Grønlands østkyst. Når de runder Kap Farvel, dykker Irmingervandet under Polarvandet. Undervejs blandes vandmasserne og det er således den indbyrdes styrke mellem Irmingerstrømmen og Den Østgrønlandske Strøm der bestemmer hydrografien over de sydøstlige- og vestgrønlandske fiskebanker. Således vil ændringer i cirkulationen i Nordatlanten have stor indflydelse på havtemperaturene.

Skematisk fremstilling af overfladestrømningen omkring Grønland. Med rød er vist den nordatlantiske strøm. Den sidegren der når Grønland kaldes for irmingerstrømmen (IC). Den mørkeblå pil viser den østgrønlandske strøm (EGC) og med violet vises den vestgrønlandske strøm (WGC). Hvert år foretager DMI oceanografiske målinger langs Vestgrønland på 30 fastlagte positioner fordelt på seks tværsnit vist med orange.

Generelt blev der målt både høje saltholdigheder og også forholdsvis høje temperaturer vest for fiskebankerne samt over shelfen (kontinentalsoklen). Dette indikerer mindsket påvirkning af polarvand, formentlig som følge af en svækket østgrønlandsk strøm. På dybere vand blev der ligeledes målt høje saltholdigheder og temperaturer, hvilket indikerer, at Irmingerstrømmen til stadighed tilfører området store mængder varme.

Generelt set er de vestgrønlandske farvande således blevet lidt varmere og lidt mere saltholdigt siden 2008.

For flere oplysninger kontakt Mads Hvid Ribergaard på telefon 39 157 207

Af Mads Hvid Ribergaard
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 29. juni 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder