Senere solnedgang sender os mod sommer
Dagen bliver stadig kortere og kortere indtil solhverv den 21. december 2009, men solnedgangen tager forskud på sommerhalvåret allerede fra den 14. december. Hvordan hænger det nu sammen?
I 2009 er det vintersolhverv den 21. december klokken 18:47. Det betyder, at Solen på dette tidspunkt passerer det laveste punkt i sin bane på himlen og står lodret over den Sydlige Vendekreds.
Det betyder også, at vi har årets korteste dag (som efterfølger årets længste nat), og så skulle man jo tro, at det var ensbetydende med, at det samtidig var dagen med den seneste solopgang og tidligste solnedgang. Men sådan er det imidlertid ikke!
I Danmark har vi i 2009 tidligste solnedgang den 13. - 14. december, lidt afhængigt af hvor du befinder dig i landet - der er sekunders forskel. Seneste solopgang skal vi helt hen til 28. december for at finde.
Vi har kigget lidt på solopgangstider, dagslængder og solnedgangstider med udgangspunkt i København.
Forvirret? Hold tungen lige i munden, så begynder vi:
Tiden fra Solen står højest på himlen den ene dag til Solen står højest på himlen den næste kaldes for et soldøgn.
Længden af et soldøgn er ikke konstant i løbet af året. Omkring vinter- og sommersolhverv er soldøgnet længere end 24 timer og omkring forårs- og efterårsjævndøgn er soldøgnet kortere end 24 timer. Det betyder, at Solen kun sjældent står højest på himlen præcis middag. Omkring solhvervene står Solen højst lidt senere hver dag, fordi soldøgnet er mere end 24 timer langt.

Tiden fra Solen står højest på himlen til Solen går ned ændrer sig ikke meget omkring vintersolhverv, og da Solen når sit højeste punkt på himlen lidt senere hver dag er solnedgangen tilsvarende senere.. Det samme med tiden fra solopgang til Solens kulmination på himlen. Den er også næsten konstant, så en senere kulmination betyder, at den seneste solopgang forekommer efter solhverv.
Jamen, hov - er et døgn ikke 24 timer?
Næh..., her er der to faktorer der spiller ind. For det første roterer Jorden omkring en akse, der hælder 23,5 grader i forhold til det plan, hvori Jorden bevæger sig rundt om Solen.
For det andet udgør Jordens bevægelse rundt om Solen ikke en cirkel, men en ellipse.
På grund af jordaksens hældning vil Solens vandring over Jorden to gange om året være parallelt med Ækvator (23,5 grader forskudt) - nemlig ved solhvervene, og to gange om året være over Ækvator - nemlig ved jævndøgn. Det kan du forvisse dig om ved at kigge på figuren.
Når Jorden bevæger sig rundt om Solen, vil det fra Jorden se ud som om Solen, i løbet af ét soldøgn, har bevæget sig én grad mod venstre i forhold til stjernehimlen. Omkring jævndøgnene sker dette som sagt direkte ind på Ækvator-planet, og den tilsyneladende bevægelse af Solen i løbet af soldøgnet er mindre end én grad set fra Jorden. Dermed bliver soldøgnet også en smule kortere.
Omkring solhvervene er Solens vandring per soldøgn længst og mere end én grad. Dermed er soldøgnet lidt længere.
Samlet betyder alt dette, at den tidligste solnedgang falder nogle dage før solhverv og den seneste solopgang nogle dage efter solhverv.
Tak for hjælpen til Bjørn Franck Jørgensen fra Tycho Brahe Planetarium, tycho.dk.
Af Flemming Jenle og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 14. december 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|