Manuskript: Vejrbidt - Solen, Månen og Jorden

Solen og Månen påvirker Jorden og livet på Jorden på mange måder. Vi har samlet de mest nærliggende.

Jorden bevæger i et kredsløb omkring Solen. Kredsløbet, der beskriver en ellipse med Solen i det ene brændpunkt, varer for tiden 365,25 dage. Jordens bane omkring Solen varierer fra at være næsten cirkulær til svagt fladtrykt. Det tager ca. 100.000 år at gennemløbe en cyklus fra en rund bane til den mest fladtrykte bane og tilbage igen.

Jorden er for tiden tættest på Solen i den nordlige halvkugles vinterhalvår og længst fra Solen i den nordlige halvkugles sommerhalvår.

Udover kredsløbet om Solen, så roterer Jorden også om sig selv med en periode på ét døgn. Den akse, som Jorden roterer omkring, hælder 23,44° i forhold til, hvis den stod vinkelret på kredsløbsbanen omkring Solen. Vinklen ændrer sig fra 21,39° til 24,36° og tilbage igen over en periode på 41.000 år.

Det er jordaksens vinkel, der bestemmer, hvor stor forskel, der er på sommer og vinter. Hvis jordaksens hældning var 0°, så ville vi kun have en årstid og den ville vare hele året.

Sidst har vi jordaksens retning, som for tiden vender så den nordlige halvkugle peger ind mod Solen i sommerhalvåret og væk fra Solen i vinterhalvåret. Også retningen varierer over tid. I løbet af 21.700 år svinger aksen rundt i en bevægelse, som nærmest beskriver en kegle.

Rykker vi et trin tættere på, så er det samspillet mellem Jorden og Månen og det daglige tidevand, der påkalder sig opmærksomhed, selvom også Solen er med på sidelinjen.

Det er Månen og til dels Solens tiltrækningskraft, der forårsager Jordens tidevand ved at ’trække’ Jorden vandmasse til sig. Størst er påvirkningen, når både Månen og Solen trækker samme vej - altså ligger på linje. Når nymånen og fuldmånen således ligger på linje, så opstår der springflod, hvor forskellen mellem flod og ebbe er størst.

Når Månen og Solen ’trækker’ hver sin vej ved den tiltagende og den aftagende måne, så er forskellen mellem flod og ebbe mindre og der tale om nipflod.

Solen, Månen og Jorden spiller også sammen i andre scenarier, som er langt mere sjældne - men også mere spektakulære. Vi taler selvfølgelig om sol- og måneformørkelser.