Manuskript: Vejrbidt - Kend din sky

Tidligere har vi kigget på vejret i stort perspektiv. Denne gang står vi på landjorden og kigger på skyer.

Skyer består af en samling af flydende eller faste vandpartikler, der enten svæver eller falder gennem atmosfæren.

Der er to arter skyer – og en masse overgangsformer:

Skyer, som har en opbygning i højden, eller er højere end de er udbredte, kaldes cumuliforme skyer.

Skyer, som har en flad udstrækning og mere ligner et sammenhængende skylag, kaldes stratiforme skyer.

Meteorologerne inddeler også skyerne efter højde over jorden og det giver ti typiske skyer i fire grupper:

Af de høje skyer har vi Cirrus-skyerne, som er adskilte skyer i form af hvide tråde, hvide eller overvejende hvide flager eller smalle bånd. De har gerne et trådet og/eller silkeagtigt skær. De består af iskrystaller.

Cirrostratus er et hvidligt, gennemskinneligt skyslør eller med et glat udseende, som helt eller delvist dækker for himlen. De er også primært af iskrystaller.

Cirrocumulus, som udover iskrystaller også kan have underafkølet vand i sig, ses gerne som hvide flager eller lag af skyer bestående af meget små elementer i form af korn, krusninger eller lignende.

Høje skyer er i tre til ti kilometers højde.

I de mellemhøje skyer ser vi Altostratus som grålige eller blålige tågeagtige skylag med et stribet, trådet eller ensartet udseende, der helt eller delvist dækker himlen. Solen vil kunne skinne gennem skyens tyndere dele. Altostratus består af iskrystaller og vanddråber og kan være flere kilometer tykt.

Altocumulus består primært af vanddråber og ses som hvide og grå flager eller lag, afrundede skymasser, ruller, trådede eller diffuse. De kan også ses som linseformede skyer.

Et Nimbostratuslag er et gråt skylag, hvis udseende er diffust på grund den mere eller mindre vedvarende regn eller sne, der kommer fra skylaget. De består af vanddråber, større regndråber og iskrystaller.

Mellemhøje skyer er i to til fire kilometers højde.

Stratus-skyer er lave skyer og ses som en tåget, gråt ensformet skylag, hvis bund kan ligge langt nok nede til at skjule bakketoppe eller høje bygninger. Når Solen kan ses gennem Stratus er dens omrids meget tydeligt. De består som regel af vanddråber.

Stratocumulus består af vanddråber og fremstår som grå eller hvidlige skylag eller skyflager, som næsten altid har mørke dele bestående af mosaiklignende, afrundede skymasser eller bølger.

Lave skyer er i op til to kilometers højde.

Af de skyer, som bygger opad, begynder vi med Cumulus, der primært består af vanddråber. De kan have mange former, men optræder ofte som adskilte tætte skyer med klare omrids. De kan få blomkålsudseende i toppen.

Cumulonimbus er en tæt og tung sky med betydelig vertikal udbredelse, der kan minde om et bjerg eller tårn. Den øvre del af skyen er sædvanligvis glat eller trådet og næsten altid udfladet i en amboltform. Skyens underside er ofte mørk. De består af vanddråber og i de øvre dele af iskrystaller. De indeholder også regndråber, samt ofte sneflager, snehagl, iskorn eller hagl.