Manuskript: Vejrbidt - Fronter
"Når koldfronten har passeret landet, så klarer det op..." Sådan kunne det godt lyder, når TV-meteorologen kommer med morgendagens vejrudsigt. Men hvad er en koldfront, eller en front i det hele taget? Er der flere slags fronter? Det kigger vi på i dag.
Fronten er den zone, som adskiller to masser af luft med forskellige egenskaber. En front, som vi gerne mærker her på vores breddegrader er den front, som opstår, når den kolde luft fra nord støder op til den lunere luft fra syd. Andre markante fronter opstår, når fugtige havluftmasser støder sammen med tørre landluftmasser. Et godt tordenvejr får du serveret på en koldfront.
En kold og tør luftmasse, placeret over Danmark, vil typisk ikke byde på de store variationer i vejret. En lun og fugtig luftmasse vil byde på en anden slags vejr, men heller ikke her vil der være den store variation at finde. Variationen kommer først, når den ene luftmasse (og dermed vejret) bliver fortrængt af den anden.
Vi taler om en varmfront, når en masse med varmere luft bevæger sig hen over et område, hvor luftmassen er kold. Varm luft er lettere end kold luft, så en varmfront kendes ved, at den varme luft løftes op over den kolde luft. I højden dannes der lag af tynde skyer, som kan strække sig over tusinder af kvadratkilometer. Efterhånden som den varme luftmasse kommer tættere på, vil skydækket blive mere og mere massivt og komme tættere og tættere på jorden. Det ender som regel i let til moderat regn, der kan vare i flere timer.
Modsat vil det være en koldfront, når en kold luftmasse prøver at bevæge sig ind på en varm luftmasse. Som sagt er den kolde luft tungest, og den skubber sig ind under den varme lufts territorium. Det gør selve fronten mellem de to luftmasser mere stejl og skyerne løftes hurtigere og højere op. Dermed bliver de mindre stabile og der er basis for kortvarigt men intens regn – og måske endda torden.
Frontvejr i Danmark hænger som regel sammen på den måde, at varmfronten kommer først. Den efterfølges af en varm sektor, hvor vinden drejer mod højre, lufttrykket stiger og varmfrontens regn stilner af. Herefter kommer koldfronten og dens til tider mere voldsomme vejr.
|