"De to vandmasser møder hinanden første gang i det nordlige Irmingerhav og i Danmarksstrædet, hvorefter de bevæger sig sydover side om side langs Grønlands østkyst. Når de runder Kap Farvel, dykker Irmingervandet under Polarvandet," forklarer Mads Hvid Ribergaard.
"Undervejs blander vandmasserne sig, og det er således den indbyrdes styrke mellem Irmingerstrømmen og Den Østgrønlandske Strøm, der bestemmer havvandets egenskaber over de sydøstlige- og vestgrønlandske fiskebanker. Således vil ændringer i cirkulationen i Nordatlanten have stor indflydelse på havtemperaturerne."
Kraftig østgrønlandsk strøm
Generelt blev der målt både lave saltholdigheder og temperaturer vest for fiskebankerne og også over shelfen syd for Fyllas Banke. Sammenholdt med denne sæsons store udbredelse af storis ved sydvestgrønland så indikerer det, at den østgrønlandske strøm har været kraftig.
På dybere vand blev der målt temperaturer og saltholdigheder over normalt, hvilket indikerer, at Irmingerstrømmen til stadighed tilfører området store mængder varme. Så der er kamp om pladsen i den vestgrønlandske strøm!
 Skematisk fremstilling af overfladestrømningen omkring Grønland. Med mørkerød er vist Den Nordatlantiske Strøm fra syd mens den lysere røde er en sidegren kaldet Irmingerstrømmen. Den mørkeblå pil viser Den Østgrønlandske Strøm og med violet Den Vestgrønlandske Strøm.
For yderligere information kontakt Mads Hvid Ribergaard, 3915 7207, mhri@dmi.dk
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 9. juli 2008.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|