Glat i nat og morgen - modellen viser hvor
Fredag aften og nat samt lørdag morgen er der igen risiko for glat føre. Se hvor på dmi.dk.
Fredag middag er skyerne på vej østover sammen med lavtrykket for at give plads til, at en mindre højtryksryg kan passere os. Det klarer fint op i hele landet med plads til at solen kan nå at skinne på os, før den går ned lidt i fem i eftermiddag.
Derefter venter en klar, stille og kold aften og nat, dog med flere skyer sidst på natten over den sydlige del af landet - en rigtig farlig cocktail i forhold til risikoen for glat føre.
Vores glatføreprognoser er fredag eftermiddag allerede så småt begyndt at skifte fra grønne til gule farver, og i nat forventer vi, at temperaturen falder til under frysepunktet mange steder. Det vil få den fugt, der er i luften, til at fælde ud og sætte sig på overflader som rim.
 Saltning mod glatføre. Udlånt af Vejdirektoratet.
I løbet af natten til lørdag kommer de næste skyer op over den sydlige del af landet. Det betyder, at der kommer mere fugtig luft op over os, hvilket forøger risikoen for rimdannelse.
Skyer er altså ikke en beskyttelse mod rimdannelse, hvis de først kommer efter, at det er blevet frostvejr på overfladen, snarere tvært imod.
Lige præcis hvornår temperaturen bliver lav nok og fugtigheden bliver tæt nok til at rimen sætter sig, er endnu for tidligt at spå om, men fra sidst på fredag eftermiddag vil glatføreprognosen komme med sit bud på det. Du finder både prognose og observationer i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
Uanset, hvad glatføreprognosen forudser, er det vigtigt, at vi fra sidst på aftenen og frem til i lørdag formiddag er særligt opmærksomme, når vi bevæger os uden døre. Det glatte fører kommer lige pludseligt, og det er det, der gør det så farligt.
Sådan arbejder glatføremodellen
Når termometret nærmer sig frysepunktet, risikerer gader og stræder at blive glatte. Derfor gælder det om at salte, inden der kommer is, rim eller sne.
Men saltning er dyrt og hverken godt for miljø eller biler. Hvis vejene saltes, før der dannes is, skal der bruges betydeligt mindre salt. Samtidig minimeres risikoen for ulykker.
Meteorologer og vejmyndigheder overvåger derfor nøje situationen i vinterhalvåret, så snerydning og saltning af det overordnede vejnet kan iværksættes med kort varsel.
På Danmarks Meteorologiske Institut har forskere udviklet en af verdens bedste glatføremodeller, som vejmyndighederne bruger til at vurdere, hvornår der skal saltes.
 De forskellige elementer i Glatføremodellen. Grafik Erik Hansen.
Glatføremodellen beskriver varmetransporten i de øverste jordlag og den nedre del af atmosfæren. Sensorer i vejbanen måler temperaturen og hvorvidt overfladen er eller dækket af is eller vand, hvilket giver en samlet tilstand af kørebanen.
Prognoser for nedbør, temperatur og luftfugtighed kommer fra DMI’s vejrmodel HIRLAM (High Resolution Limited Area Model).
Skydækket har stor betydning for såvel opvarmning som afkøling af overfladen.
Glatføremodellen kan både opsamle satellitmålinger og laserbaserede målinger fra overfaldestationerne. Det er enestående, at glatføremodellen på denne måde er i stand til at sammenholde aktuelle målinger fra vejstationer og satellitter med vejrprognoserne.
Men selv om glatføremodellen er et meget effektivt værktøj, er det stadig nødvendigt med en kompetent overvågning af professionelle meteorologer.
Naturlige variationer i landskabet giver ofte store forskelle i temperatur og luftfugtighed, ligesom mange vejrfænomener kan optræde meget lokalt. Eksempelvis kan snebyger eller rimtåge hurtigt give problemer for trafikken.
Derfor overvåges både det aktuelle vejr og udviklingen i prognoserne døgnet rundt. Samarbejdet mellem vejmyndigheder og meteorologer sikrer både en effektiv og miljørigtig saltning, og er hver vinter med til at forhindre mange glatføreuheld.
Aktuel situation: Lone Seir Carstensen, sol@dmi.dk Baggrund om glatføremodellen: Erik Hansen, eh@dmi.dk © DMI, 31. oktober 2008.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|