|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
 |
 |

 |
Den første sne er på vej
Der er sne i prognoserne. Er det normalt, er det tidligt, eller sent? DMI's Data- og klimainformation får mange spørgsmål om det hvide drys, når først det melder sin ankomst.
Tiden går med hastige skridt mod vinteren 2008/2009, og til vinter hører frost og sne. Sne, som børn og barnlige sjæle kan boltre sig i, og trafikanter kan frygte og ønske langt væk.
Som det ser ud onsdag middag, skal vi have sæsonens første sne sidst i uge 47 (denne uge). Kulden slår igennem fra nordvest og nord, og den første hvide nedbør falder måske allerede natten til fredag som slud eller sne, men fra fredag dag og fremefter ser det ud til at blive koldt nok til at nedbøren kommer som rigtige snebyger. Det er dog endnu uvist om der kommer nok til at kælkene kommer i brug, men hvis det sker, bliver chancerne størst ved de nordvendte Kattegatkyster.
 Så er det nu, unger. Frem med vanter, vinterstøvler og snebolde. Foto Mikael Scharling.
|
|
 |
 |
 |
 |
Når vi søger i DMIs database, kan vi konstatere, at det første år, der blev opgjort landstal for dage med sne, var i 1874. Vi kan også konstatere, at der i september 1877 blev registreret dage med sne i landstallene. For at finde ud af, hvornår denne sne faldt går turen til de gamle vejrkort og måndesberetninger. Heri kan vi læse, at der kom hvid nedbør den 20. september 1877.
Det kan altså forekomme, at der kommer sne allerede i september her i Danmark. Når det ikke kan ses i skemaet, skyldes det, at der ikke er faldet gennemsnitligt nok sne i september i vores normalperiode fra 1961-1990 til, at det det kan ses i landstalsopgørelse. Det eneste år vi har dage med sne i september i vores landstal for normalperioden er i 1983.
I skemaet til højre ses det, hvor mange dage vi i gennemsnit havde frost eller sne i perioden 1961-1990. Skemaet dækker i princippet hele året, men langt det meste frost og sne forekommer i perioden november til og med marts.
|
 |
 |
 |
|
Døgn med frost |
Døgn med sne |
Døgn med snedække |
|
jan
|
19
|
7,6
|
12
|
|
feb
|
19
|
6,4
|
9,3
|
|
mar
|
15
|
5,3
|
4,6
|
|
apr
|
6,6
|
2,6
|
0,7
|
|
maj
|
0,7
|
0,2
|
0
|
|
jun
|
0
|
0
|
0
|
|
jul
|
0
|
0
|
0
|
|
aug
|
0
|
0
|
0
|
|
sep
|
0,2
|
0
|
0
|
|
okt
|
1,8
|
0,1
|
0
|
|
nov
|
7,3
|
2,3
|
1,3
|
|
dec
|
15
|
5,8
|
5,1
|
|
år
|
84
|
30
|
33
|
Officielle 1961-90-normaler. Når der er flere døgn med sne end døgn med snedække, så er den faldne sne ikke blevet liggende. Når der er flere døgn med snedække end døgn med sne, så er den faldne sne blevet liggende. Kilde TR 08-01: Danmarks klima 2007. |
|
 |
 |
 |
 |
Januar bliver med disse beregninger den mest vinterlige måned vi har med 19 dage med frostvejr og 12 dage med snedække.
Når vi summerer disse middelværdier op, kan vi i løbet en gennemsnitlig vintersæson forvente os 84 døgn med frost i 2 meters højde og 30 døgn med snevejr.
Nu er september og oktober gået uden vi har fået sne, og vi kan nu kun med tålmodighed vente og se, hvor meget sne denne vintersæson har til os.
Af Lone Seir Carstensen. Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 19. november 2008.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|
|
|