Danskernes ti bedste vejrspørgsmål - de sidste fem

Hver uge i DMI's elektroniske nyhedsbrev bringer vi ét af de spørgsmål og svar, som vi har fået i ugens løb. Vi har kigget tilbage på 2008 og fundet de bedste, sjoveste og skæveste spørgsmål og svar. De første fem fik du den 24. Her kommer de sidste fem.

Uge 27 2008 - Blev hun ramt af lynet?

Min kæreste og jeg var ude og nyde uvejret over Sydsjælland den 27. juni om formiddagen. Vi stod i en stor lade med stålkonstruktion og nød lyn og torden. Efterfølgende (ca. 5 minutter efter) de sidste lyn gik min kæreste ud og ville gå indendørs - med en paraply i hånden. Efter ti meter blinkede et lyn med en kort skarp gnistende lyd straks efterfulgt af torden. Hun smed paraplyen og sagde forskrækket at hun havde fået stød i hånden med paraplyen. Hun blev grundig undersøgt på hospitalet, men der var ikke noget at spore og hun har ikke siden haft ubehag, men hvad skete der så?

Jeg tror ikke, at din kæreste blev ramt af selve lynstrømmen - enten det hele eller dele deraf - da hun sandsynligvis så ville have været mere berørt af det.

Til gengæld kan man få stød uden at blive ramt direkte af lynet.

I et kraftigt elektrisk felt kan personer nemlig blive 'elektrisk ladet op'. Når der springer et lyn, udlignes spændingsforskellen mellem tordenskyen og jorden lokalt og det elektriske felt forsvinder.

Når det elektriske felt ikke længere er der, vil den elektriske ladning der er opbygget f.eks. i overkroppen på et menneske søge mod jord. Dette kan give anledning til forholdsvis kraftige strømme i kroppen. Det er nok det, din kæreste har oplevet.

Men venlig hilsen klimatolog John 'Zapp Brannigan' Cappelen.

Uge 30 2008 - badevand og strandluft

Hvorfor føles det koldt at hoppe i bølgerne, selv hvis både vand og luft er præcis 20 grader?

Det skyldes, at vand har en langt større varmeledningsevne end luft. Det vil sige, at vandet hurtigere 'stjæler' varmen fra din krop, end luften gør.

Det samme gælder faktisk også den anden vej - kroppen optager nemlig også varme hurtigere fra vand end fra luft. Tænk bare på, hvor meget 'køligere' det alt andet lige føles, at være i en sauna med 100 grader varm luft og det ville være, hvis du opholdet dig i kogende vand!

Tilbage i strandkanten mister kroppen altså langt hurtigere energi (varme), når den er omgivet af vand, end når den er omgivet af luft og det er det hurtige energitab, der får vandet til at føles koldere ved samme temperatur.

Men venlig hilsen Niels 'thermospeedo' Hansen

Lynkort for den 27. juni 2008. Grafik DMI.

Med højdetagning for alle forhold: badning i islandsk sweater. Foto fra Færøerne Anne Marie Nordby.

Uge 37 2008 - Hvorfor har vi ingen gejsere i Danmark?

Jeg har lige været på Island med min mor og far og set gejsere. Hvorfor har vi ingen gejsere i Danmark?

Egentlig burde du stille spørgsmålet til GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Men da vi kender svaret, får du det.

Danmark har ingen gejsere, fordi gejsere kræver en ganske bestemt geologi, samt varmt vand tæt under jordoverfladen.

De kræfter, der slippes løs, når flere ton kogende vand eksploderer, kræver nemlig helt særlige bjergarter. Derfor opstår gejsere næsten kun i klippe med meget stort indhold af silikat. Det varme vand opløser en del af silikaten og afsætter den igen som naturlige vandrør, der består af et opal-lignende mineral. Opalen - eller gejseritten som geologerne kalder materialet - gør de revner og sprækker, der leder det varme vand, ekstremt stærke og holdbare og forhindrer gejseren i at sprænge sig selv i stumper og stykker på kort tid.

Islands Strokkur gejser i udbrud. Foto Andreas Tille.

Gejsere er desuden meget følsomme over for ændringer i deres omgivelser. I løbet af det 20. århundrede har udnyttelse af det varme vand nær gejsere slukket for mange af naturens springvand. Således er to af verdens tidligere største gejserområder - Beowawe Geyser Field og Steamboat Springs i Nevada - tørret helt ud efter 1950.

Med venlig hilsen Niels 'Geo(rg)' Hansen

Uge 43 2008 - Hvor lang tid varer et år?

Hej DMI. Hvor lang tid varer et år?

Ha, ha, jeg gætter på, at du spørger, fordi du allerede kender lidt af svaret. Der er nemlig mange svar på det spørgsmål. Lad mig løfte en lille flig.

Jordens bane om Solen beskriver en ellipse og for at komplicere tingene yderligere, så roterer Jord-Sol-systemet faktisk også. Så hvordan beskriver vi egentlig et år?

En måde er den tid, som går fra Jorden står i én bestemt position i ellipsen til den igen står i samme position. Det kaldes et anomalistisk år og varer 365,25964 dage.

Man kan også vælge 'forbindelseslinien' mellem Jorden og Solen og lade den være bestemmende. Det kaldes et siderisk år og varer 365,25636 dage.

Eller man kan være praktisk og vælge det banepunkt, hvor Jorden befinder sig ved forårsjævndøgn, som udgangspunkt. Det kaldes et tropisk år og varer 365,24219 dage.

Men kigger vi på lommekalenderen, så kan vi jo godt se, at den slet ikke kommer ned i de detaljer. Det skyldes, at vi benytter os af den julianske kalender, som varer 365,25 dage med deraf følgende skudår hvert fjerde år. Du kan dog formentlig godt se problemet med den kvarte dag. Den rammer ikke præcist, så derfor er der lavet en masse særregler for at ramme bedre. Det fører imidlertid for vidt at komme ind på her.

Med venlig hilsen Bjarne 'årsunge' Siewertsen

Uge 45 2008 - Hvad betyder 'msl'?

Jeg har læst om Hurricane Katrina på dmi.dk og undrer mig over hvad 'msl' betyder.

Vi bruger msl. som forkortelse for 'Mean Sea Level' - man kunne kalde det 'den gennemsnitlige havoverflade'.

Hvis du skal angive højden af noget - f.eks. et bjerg eller i dette tilfælde en stigning af vanstanden - må du definere, hvor du måler fra.

Som oftest er højden defineret som et antal meter over havets overflade. Umiddelbart lyder havoverfladen som et godt og fast udgangspunkt, men den er langt fra stabil. F.eks. flytter flod og ebbe vandstanden op og ned - tit med flere meters udsving.

Når man alligevel bruger havets overflade som et fast udgangspunkt, skyldes det, at man ved hjælp af en række formler udregner en gennemsnitlig havoverflade, der tager højde for såvel flod og ebbe som diverse havstrømme. Den gennemsnitlige havoverflade kaldes 'mean sea level'.

Hvor højt er Mt. Everest i forhold til msl.? Foto Kerem Barut bragt under Creative CommonsAttribution-ShareAlike 2.5

Så længe f.eks. et bjerg står tæt ved havet, virker det logisk at sammenligne højden med havoverfladen. Men når bjerget ligger langt fra kysten, bruger man en såkaldt geoide. Geoiden er det niveau, der ville svare til havoverfladen, hvis man borede en kanal gennem kontinentet og lod havvandet strømme ind. Geoiden er altså det samme som 'mean sea level' - bare ført op på land.

Det kan virke ulogisk, men den beregnede havoverflade er ikke en 'lige' linie. Den bølger lystigt af sted og kan svinge op til 100 meter op eller ned. Den påvirkes nemlig af tyngdemæssige forhold, der varierer alt efter jordoverfladens bjerge og dale, samt hvilket materiale jordbunden er sammensat af.

Med venlig hilsen John 'mean guy' Cappelen

Svarene er bragt i deres oprindelige form. Der er altså ikke taget højde for kritilk og kommentarer.

Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 26. december 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder