Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
Her startede du Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Danskernes ti bedste vejrspørgsmål - de første fem

Hver uge i DMI's elektroniske nyhedsbrev bringer vi ét af de spørgsmål og svar, som vi har fået i ugens løb. Vi har kigget tilbage på 2008 og fundet de bedste, sjoveste og skæveste spørgsmål og svar. De første fem får du her. De sidste fem kommer den 26.

Uge 3 2008 - Flyvefisk?

Jeg har lige set NEXT med Nicolas Cage. Han fortæller i filmen, at for ca. 50 år siden regnede det med fisk. Historien går på, at det skulle ha' været så varmt, at vandet fordampede og nogle æg 'røg' med op. Æggene skulle så være klækket, så det regnede med fisk. Er det rigtigt?

Tusind tak for dit spørgsmål, selvom det jo ikke ligefrem omhandler et 'normalt' vejrfænomen.

Det er rigtigt, at man forskellige steder i verden rent faktisk har oplevet, at det regnede med fisk. Processen bag er dog ikke helt den, du opridser.

Fiskene er efter alt at dømme 'suget' op af vandet i forbindelse med tordenskyer, hvor der er kraftige opadgående vinde og kan dannes skypumper. Derefter transporteres fiskene (eller frøerne, som der også er rapporter om) med skyen og droppes andre steder.

Så vidt jeg ved, har vi ikke oplevet fænomenet i Danmark.

For snart mange år siden skrev vi på dmi.dk: Det regner fisk i Grækenland.

Britiske BBC har på deres hjemmeside den mere generelle artikel: How can it rain fish?

Med venlig hilsen Kim 'Sild' Sarup.

   Diskosfisk. Foto Patrick Farrelly.
Nær Amazonfloden kunne der være mulighed for at opleve, at det regner med de smukke diskosfisk. Foto Patrick Farrelly.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Uge 5 2008 - Gården i lufthullet

En af DMI's meget flittige 'borger-fotografer' - Kurt Winkler - passerer fra tid til anden en gård i en udpræget lavning i et ellers fladt landskab. Det får ham til at spørge:

Når vestenvinden blæser hen over den lavning, hvori gården er placeret, er der så et lavere lufttryk nede i lavningen end over?

Gården i hullet. Foto Kurt Winkler.
Gården i hullet. Foto Kurt Winkler.

Ja! Det er jo et spændende spørgsmål. Lad os se, om vi kan komme et svar nærmere. Her skal jeg være helt ærlig og sige, at jeg ikke er 100% sikker, men nedenstående argumentation kan måske bruges.

Vi tager udgangspunkt i Bernoullis princip. Bernoulli er ham med forklaringen på, hvorfor svævefly flyver. Samtidig antager vi, at summen af kinetisk energi og statisk tryk-energi er konstant.

Når nu den totale energi (E (T)) før og efter lavningen er den samme (da vi ikke taber eller vinder energi), så gælder:

E(T) = p*V + ½ *m*f2

Hvor V er rumfanget, p er trykket, m er massen af luften og f er vindens fart.

Da vi i tværsnittet over lavningen øger V så må enten trykket p eller farten f ændre sig for at E(T) er konstant. Nu er det 'bare' ud og lave forsøget.

Med venlig hilsen Kim '1/8W+(D-d)*3/8TQ*M*NA' Sarup.

Uge 6 2008 -You can't unscramble eggs

Vil I forklare lægfolk som undertegnede om begrebet 'entropi'?

Populært er entropi et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system. Begrebet bruges både i fysik/kemi og informationsteori.

Entropien er lig nul, når et system er i perfekt orden. I et system med maksimal entropiværdi hersker den totale uorden.

Den klassiske termodynamiks 2. hovedsætning siger: I et lukket system vil den totale entropi enten være konstant eller vokse. Et system i maksimal entropi har alt stof spredt ligeligt og samme temperatur alle steder.

I et lukket system - som f.eks. hele universet jo er - kan entropien altså kun være konstant eller øges. Hvis man vil sænke entropien kræver det ydre påvirkninger. Det er derfor, at selv den bedst konstruerede maskine til sidst går i står uden tilførsels af energi udefra.

Hele idéen om entropien - og problemerne med at fjerne uorden, når det først er opstået - er smukt indfanget i det engelske udtryk: 'You can't unscramble eggs'.

Røræg. Foto Petra15.
'You can't unscramble eggs' (man kan ikke 'urøre' røræg). Entropi er ikke umiddelbart reversibel. Foto Petra15.

Mvh Kim 'en-tro-ko-pi' Sarup

Uge 18 2008 - hvem opfandt vejrudsigten?

Hvem opfandt egentlig vejrudsigten?

Vilhelm Friman Koren Bjerknes kan med god ret kaldes ophavsmanden til moderne videnskabeligt baserede vejrudsigter. Bjerknes var nordmand af nationalitet - født i Oslo i 1862, dengang byen hed Christiania.

Ud over sit store matematiske og fysiske bidrag til den meteorologiske forskning, identificerede han de to grundlæggende problemer for udviklingen af præcise vejrudsigter.

  • Diagnoseproblemet: At kende tilstanden af atmosfæren tilstrækkeligt præcist.
  • Prognoseproblemet: At kende de fysiske lovmæssigheder der gælder for atmosfæren godt nok til at kunne forudsige dens tilstand (kort) ude i fremtiden.

Bjerknes døde i 1951, men er i dag hædret med både et krater på Månen og et krater på Mars opkaldt efter sig.

Med venlig hilsen Niels Luna Hansen

Uge 21 2008 - 24 timers solnedgang

På denne 56. breddegrad her i Danmark - hvor hurtigt skal en bil da køre i vestlig retning for at kunne følge med solnedgangen på forskellige tidspunkter på året f.eks. jævndøgn - og ved sommer- og vintersolhverv?

Svaret på spørgsmålet findes ved at beregne hvor lang omkredsen er af den 56. breddegrad hele Jorden rundt og så dividere denne længde med 24 timer. Det gøres ved at benytte tre forskellige geometriske formler:

Først finder vi akselængden mellem centrum af Jorden og op til der, hvor Jordens Nord/Syd-akse krydser den 56. breddegrad. Her benyttes formlen sin(A)*radius=akselængde. Dette giver en akselængde på 5.295 kilometer.

Herefter kan radius fra Jordens NS-akse ud til jordoverfladen ved 56. breddegrad beregnes ved Pythagoras' læresætning: a^2+b^2=c^2. Det giver en radius på 3.571 kilometer.

Omkredsen af en cirkel er: omkreds= radius*2*pi, hvilket giver en omkreds på 22.437 kilometer.

Denne distance skal gennemføres i løbet af 24 timer for at holde Solen på samme sted på himlen, hvilket giver en hastighed på 934 km/t. Så vi må konstatere, at der nok kræves et fly og ikke en bil for at følge solnedgangen. For at tallene skal holde, så skal flyet flyve tæt på jordoverfladen.

   NASA's modificerede F-18
En af NASA's modificerede F18 jagerfly er et godt bud på at følge solnedgangen. Foto NASA.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Havde vi gjort samme øvelse ved Ækvator skulle hastigheden havde været 1.672 km/t og ved Nordpolen 0 km/t.

Man vil ikke skulle køre hurtigere eller langsommere afhængigt af årstiden, idet man skal bevæge sig den samme distance. Den eneste forskel vil være, på hvilket tidspunkt man skal starte jet-flyveren, da Solen jo går tidligere ned om vinteren end om sommeren.

Ovenstående beregninger giver også svaret på, hvorfor man helst vil sende raketter af så tæt på ækvator så muligt. Da det jo er jorden der bevæger sig og ikke solen, får man nemlig helt "gratis" et spark i numsen på over 700 km/t i forhold til at sende en raket op på vores breddegrader.

Med venlig hilsen Mikael 'mat-Mugge' Scharling

Svarene er bragt i deres oprindelige form. Der er altså ikke taget højde for kritilk og kommentarer.

Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 24. december 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Nyhed: Danskernes bedste vejrspørgsmål - de fem sidste
 Nyhedsbrev tilmelding
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Solen i april
Mest sol fik vi i 2009 med 272 timer og mindst i 1937 med 84 timer.
spacer.gif
spacer.gif