Spørg DMI: Årets 10 bedste 2006/2007

Hver uge i DMI’s elektroniske nyhedsbrev bringer vi ét af de spørgsmål og svar, som vi har fået i ugens løb. De bliver besvaret af fagpersoner på DMI. Vi har kigget lidt mere end et år tilbage og fundet de bedste spørgsmål og svar.

Torsdag den 10. august 2006

Påvirker Jordens rotation flyvetiderne mellem f.eks. København og Los Angeles?

Nej - det gør den ikke. Men hvorfor?

Når du sidder stille på din stol, bevæger du dig med ca. 1.200 km/t gennem rummet sammen med resten af Jorden. Hvis du løber en lille tur, bevæger du dig med ca. 15 km/t i forhold til Jorden. Altså med ca. 1.215 km/t (1.200+15 km/t) i forhold til rummet den ene vej og 1.185 km/t (1.200-15 km/t) den anden.

Hvis du hopper lige op i luften (vindstille), vil Jorden så rotere under dig? Nej vel? Da du forlod Jordens overflade, bevægede du dig med samme hastighed som den. Det samme gør sig gældende for fly, hvis vi ser bort fra vinden.

For vinden spiller rent faktisk ind og derfor vil det ofte tage længere tid at rejse mod vest end mod øst (på den nordlige halvkugle, da vestenvinden er dominerende her).

Med venlig hilsen Kim - Ikaros - Sarup.

Torsdag den 31. august 2006

Vedr. millimeter nedbør i august 2006. Hvad svarer det til i liter i hele Danmark?

Et slag på tasken, så er der kommet lige over 140 millimeter nedbør på landsplan i august, hvilket svarer til 140 liter pr. kvadratmeter.

Danmarks areal er 43.094 kvadratkilometer og der går 1.000.000 (1.000x1.000) kvadratmeter på én kvadratkilometer, altså:

140x1.000.000x43.094 cirka 6.000.000.000.000 liter eller 6.000.000.000 tons vand.

Det svarer til en terning fuld af vand med en sidelængde på over 1.800 meter!

Med venlig hilsen Niels 'regnedreng' Hansen.

Torsdag den 14. december 2006

Jeg har hørt, at årets korteste dag ikke er den samme dag, som solen står senest op eller går tidligst ned. Det forstår jeg simpelthen ikke, og jeg ville meget gerne have en forklaring.

Den er heller ikke helt nem - jeg skal prøve så godt jeg kan.

Tiden fra Solen står højst på himlen den ene dag til Solen står højst på himlen den næste dag kaldes for et soldøgn. Længden af et soldøgn er ikke konstant i løbet af et år. Omkring vinter- og sommersolhverv er soldøgnet længere end 24 timer og omkring forårs- og efterårsjævndøgn er soldøgnet kortere end 24 timer. Det betyder, at Solen kun sjældent står højst på himlen præcis middag og omkring solhvervene står Solen højst lidt senere hver dag, fordi soldøgnet er mere end 24 timer.

Tiden fra Solen står højst på himlen til Solen går ned ændrer sig ikke meget omkring vintersolhverv og da Solens højeste punkt på himlen er lidt senere hver dag, så er solnedgangen tilsvarende senere og allerede forekommet inden selve solhverv. Det samme med tiden fra solopgang til Solens kulmination på himlen. Den er også næsten konstant, så en senere kulmination betyder, at den seneste solopgang forekommer efter solhverv.

Nu sidder du så nok tilbage og tænker. Jamen vi har jo altid hørt, at døgnet er 24 timer. Hvad nu?

Der er to faktorer, der spiller ind. For det første roterer Jorden omkring en akse, der hælder 23,5 grader i forhold til det plan, hvori Jorden bevæger sig rundt om Solen.

For det andet udgør Jordens bevægelse rundt om Solen ikke en cirkel, men en ellipse.

På grund af jordaksens hældning vil Solens vandring over Jorden to gange om året være parallelt med Ækvator (23,5 grader forskudt) - nemlig ved solhvervene og to gange om året være over Ækvator - nemlig ved jævndøgn.  Det kan du forvisse dig om ved at kigge på figuren.

Når Jorden bevæger sig rundt om Solen, vil det fra Jorden i løbet af ét soldøgn se ud som om, Solen har bevæget sig én grad mod venstre i forhold til stjernehimlen. Omkring jævndøgnene sker dette som sagt direkte ind på Ækvator-planet og den tilsyneladende bevægelse af Solen i løbet af soldøgnet er mindre end én grad. Dermed bliver soldøgnet også en smule kortere.

Omkring solhvervene er Solens vandring per soldøgn maksimal og mere end én grad. Dermed er soldøgnet lidt længere.

Samlet betyder alt dette, at den tidligste solnedgang i 2006 falder i dag den 14. december. Tycho Brahe-planetariet har opgjort det helt præcist og konklusionen er, at følgende byer kæmper om æren:

Solens centrum krydser horisonten

• Skagens nordlige strand kl. 15.28
• Rønne, kl. 15.30
• Svaneke, 15.27,40 (ca).
• Christiansø, 15.26,30 (ca).

Med venlig hilsen Bjarne "Sunny" Siewertsen

21. december 2006

En af DMI's mesterfotografer, Kurt Winkler, har sendt os nedenstående billede og spørger, hvad det er for en aura, han kan se på billedet.
"Og hvorfor kan jeg ikke se denne aura fra træernes skygger," spørger Kurt Winkler.

Fænomenet kaldes Heiligenschein og det optræder typisk på klare morgener, hvor der dug i græsset. Du har stået med ryggen til Solen og kigget ned i græsset. Heiligenschein opstår, når Solens lys rammer de næsten kugleformede dug-dråber, som fokuserer lyset og sender det tilbage mod Solen af næsten samme vej, som de kom. Lyset spredes dog lidt - så det kan ses som en lysende "aura" rundt om din skygge.

Lys, der reflekteres på den måde, kaldes retroreflekteret lys.

Når du skygger for sollyset og kigger direkte ind i det retroreflekterede lys vil det optræde som det lyseste felt. Det er årsagen til, at du ikke ser retroreflekteret lys omkring trægrenene - du står simpelthen ikke rigtigt.

Med venlig hilsen Bjarne 'genskær' Siewertsen

Torsdag den 15. februar 2007

Kan det betale sig at smelte sne?

Uventet vinterromantik på en ganske almindelig P-plads en ganske almindelig grå onsdag. Synd hvis sneen var blevet smeltet bort. Foto Kurt Winkler.

Mandag havde Ekstrabladet historien om 'snesmeltemaskinen'. En anordning der smelter sne bort i stedet for at skrabe den væk som normalt. En tanke tilbage til folkeskolens fysiktimer får imidlertid alarmklokkerne til at ringe hos den energi- og miljøbevidste borger: Er smeltning ikke en overordentlig energikrævende proces?

Formentlig skal vandet have en vis temperatur, for at kunne nå at løbe i kloakken, før det fryser igen. Lad os konservativt antage, at temperaturen skal hæves 30° og at smeltepunktet altså skal passeres.

Uden at gå i detaljer med udregningerne, så kræver det 0,29 liter benzin at smelte én kvadratmeter nysne, der ligger i 20 centimeters højde. At rense en parkeringsplads til f.eks. 50 biler (675 kvadratmeter) kræver altså ca. 200 liter benzin. Det er rigeligt til, at en bil kan køre fra København til Madrid i Spanien. I CO2 svarer det til 460 kilo, der altså udledes til atmosfæren.

Med venlig hilsen Flemming Jensen

Torsdag den 22. februar 2007

Findes der beregninger over, hvor meget vand, der strømmer ud af Østersøen igennem sundet og bælterne ved f.eks. en strømhastighed på 1 knob?

Regner vi med et tværsnitsareal på 0,43 km² (0,35 km² ved Kalundborg-Fyn, 0,08 km² ved Helsingør-Helsingborg, ca. 0 km² i Lillebælt) så giver en konstant strømhastighed på 1 knob en transport på 0.8 km³/time.

Med den hastighed vil vandstanden i Østersøen (volumen 21.000 km³, middeldybde 56 meter) ændre sig med ca. 35 cm på en uge. Hvis transporten udelukkende var rettet ud af, vil Østersøen være tømt i løbet af ca. 3 år.

Den reelle værdi af middeltransporten svarer til, Østersøen tømmes i løbet af 45-50 år - hvis ikke der stadig var tilstrømning i form af floder. Den reelle middelstrømhastighed er altså meget lavere end 1 knob. Eller rettere: 1 knob er en ''normal'' strømhastighed, men den skifter meget ofte retning mellem ind- og udgående.

Med venlig hilsen oceanograf Jacob Woge Nielsen

Torsdag den 1. marts 2007

Har der nogensinde været et døgn, hvor det overhovedet ikke regnede noget sted på Jorden?

Jeg formoder, at du med 'nogensinde' mener i den periode, hvor der har fundet regelmæssige observationer af vejret sted.

Ifølge NASA, så er gennemsnitligt 70% af Jordens havområder og 54% af Jordens landområder dækket af skyer på et hvert givet tidspunkt.

Det umiddelbare svar på dit spørgsmål må altså blive 'nej'. Der falder altid regn et eller andet sted på Jorden i løbet af en 24-timers periode. Alt andet ville være så usandsynligt, at det med sindsro kan betragtes som praktisk umuligt.

Med venlig hilsen Niels 'Nimbo' Hansen.

Torsdag den 22. marts 2007

Forleden vågnede vi til et fantastisk syn på vores tagvinduer. Nattens rimfrost havde lagt sig som blomster på vinduerne. Hvad er den naturlige/fysiske/biologiske (eller kemiske) forklaring på, at rimfrost krystalliserer i så fantastiske formationer?

Det er rimfrost - vanddamp der er gået direkte fra dampfasen til is, kaldet deposition (modsat sublimation) i form af langtsomt voksende iskrystaller af rim, der afsættes, når luftens temperatur falder under dugpunktet i frostvejr. Typisk falder rim om natten frem til tidligt om morgenen når det normalt er koldest og når det er skyfrit og vindstille.

Isblomsterne vokser så at sige på ruderne når frosten strammer grebet. Skønheden varer kort, men kan lagres digitalt. Årsagen til blomsterstrukturen skal findes i den molekylære struktur, som vand har.

Med venlig hilsen Klimatolog John Cappelen.

Cumulus set fra DMI på Lyngbyvej om formiddagen onsdag den 8. juni. Højere oppe på himlen ses cirrusskyer, der visse steder gav ophav til flotte solhaloer. Foto Flemming Jensen.

Hvordan bliver dette dannet, spørger fotograf Karin Horsted Berg fra Roskilde.

Torsdag den 31. maj 2007

Under det voldsomme tordenvejr her til morgen lokkede min mand til at køre mig i bil på arbejde. Jeg var ikke helt tryg ved at skulle cykle 6½ km ind over bl.a. åbne marker. Var jeg en anelse hysterisk eller blot almindelig fornuftig?

Mange tror fejlagtigt, at dækkenes isolerende evne beskytter, når man cykler. Det er ikke rigtigt. Du skal sidde i et lukket metalbur for at være helt beskyttet.

Kai-Asle Sønstabø har fanget denne imponerende serie lyn over Storebælt den 26. august 2006.

I arbejdet med statisk elektricitet beviste Faraday, at elektrisk ladning kun findes på overfladen af den opladede leder, og at den udvendige elektriske ladning ikke har indflydelse på noget inden i lederen. Det elektriske felts fuldstændige afskærmning med det indre af en leder kaldes populært Faradays bur.

Det behøver ikke være et fuldstændig lukket bur, der leder et lyn fx udenom, da flere forsøg har vist, at et bur lavet af fx et groftmasket gitter sagtens kan lede den elektriske udladning udenpå buret. Elektriciteten søger populært sagt den nemmeste vej, nemlig gennem metallet, mens buret er upåvirket indeni.

Dvs. forudsat at en bil, campinpvogn, autocamper, et fly eller tog mm. har et ydre sammenhængende metalbur og nogenlunde lukket (altså ikke en cabriolet og for at være på den sikre side skal vinduerne ligeledes være rullet op), yder dette "bur" en fuldstændig beskyttelse. Lynstrømmen ledes af metalkarosseriet til jord uden på kabinen. At bilen har gummidæk, der er isolerende har ingen betydning for lynstrømmen, der sagtens kan aflades udenom disse.

Med venlig hilsen John Cappelen

Torsdag den 28. juni

Hvor meget af al den nedbør der falder i løbet af et år bliver egentlig til grundvand?

I runde tal vil ca. 1/3-del af den nedbør, som falder i Danmark blive til grundvand. Dette forhold varierer dog meget fra år til år afhængig af hvor meget nedbør der falder og hvornår den falder. Det er nemlig primært den nedbør der falder om vinteren, der når at blive til grundvand.

Der er også forskelle fra region til region - f.eks. er tallet kun ca. 1/5-del for Sjælland, mens lige under halvdelen af den nedbør som falder i Østjylland bliver til grundvand.

At beregne de præcise tal for grundvandsdannelse er en meget kompleks øvelse, som ikke blot baserer sig på nedbør og fordampning, men også geologiske og afstrømningsmæssige forhold.

Med venlig hilsen Klimatolog Mikael Scharling

Vil du læse ugens spørgsmål til DMI, så finder du det i nyhedsbrevet.

Udvalgt og redigeret af Niels Hansen, nsh@dmi.dk og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk.
© DMI, 25. juli 2007.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder