 Beregnet tørkeindeks for den 21. juli 2006, da indekset toppede i Danmark.
"Tørkeindeks er baseret på en vandbalancemodel. Modellen beregner hver dag den mængde af vand i jordvandsmagasinet, som planterne har til rådighed. Ud fra dette gives et bud på, hvor godt eller hvor skidt det står til med en eventuel tørke," fortæller en anden af bagmændene, klimatolog Mikael Scharling, og fortsætter:
"Det er dog meget svært at få alle lokale forhold med i en sådan model, og vi lægger derfor vægt på, at Tørkeindeks udelukkende er til generel orientering," slutter klimatologen.
Tørkeindeks præsenteres som et dagsaktuelt Danmarkskort, der opdateres hver dag klokken 12. Desuden er det muligt at finde tilsvarende kort med én uges interval tre uger tilbage.
Der er link til produktet og yderligere information i Værd at Vide-boksen til højre.
For yderligere oplysninger om Tørkeindeks kontakt Kim Sarup, 3915 7588/ks@dmi.dk.
Af Bjarne Siewertsen, redaktør på dmi.dk, bsi@dmi.dk
© DMI, 3. maj 2007.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|