Lidt varmere
Temperaturmæssigt kommer juli til at ligge helt normalt, 15,7°C mod normalt 15,6°C. Normalen er beregnet over perioden 1961-90.
Juni og julis middeltemperatur ligger med udgangen af juli på 15,9°C mod normal 15°C. De to første måneder af sommeren har således været en lille grad varmere end normalen, og det passer jo egentlig meget godt med den sæsonprognose for temperaturen for de tre sommermåneder juni, juli og august, som DMI sendte ud omkring 20. maj. Den forudsagde nemlig, at disse tre måneder sammenlagt vil bliver 0,7 grader varmere end normalt.
Er de 15,6°C for juli så meget koldt, når man kigger tilbage de sidste 10 år? Nej er svaret, for selvom der har været mange varme juli'er - med den rekordvarme juli 2006 med 19,8°C som klimaks - var juli 2004 'kun' på 15,2°C. Dengang lå årets første sommerdag så sent som i slutningen af juli. Koldere var også juli 2000 og juli 1998 med henholdsvis 14,9 og 14,6°C. Disse to somre havde tillige længerevarende perioder af ustabilt, vådt vejr ligesom 2007.
Ikke så meget sol
Juli har budt på et sol-underskud på 23 timer (173 timer mod normalt 196 soltimer). Med de 220 timer fra juni kommer vi således op på 393 timer for sommeren indtil videre. Normalt får vi 405 timer, så et mindre sol-underskud er der tale om.
Hvad så med august måneds vejr? Normaltallene for nedbør, temperatur og solskinstimer lyder på henholdsvis.67 millimeter, 15,7°C og 186 solskinstimer. Med man ved aldrig, hvordan måneden bliver, blot at vejret i starten ser ud til at stabilisere sig noget.
Den rekordvåde sommer fra 1980 med 323 millimeter for juni, juli og august er dog inden for en realistisk rækkevidde, da der 'kun' skal falde over 72 millimeter regn i august 2007 for at slå denne rekord.
For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation.
Af John Cappelen
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 31. juli 2007 - opdateret den 1. august med endelige tal..
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|