Tropenat ved Vestkysten
Efter flere dages tilløb nåede man så ét sted i landet at opleve et såkaldt tropedøgn. Det skete ved Vesterhavskysten, ved Hvide Sande, hvor temperaturen i nat ikke kom under 20,1 grader. Men flere andre steder kom meget tæt på, fx kom man på Anholt ikke under 20,0 og ved Hessselø og Thyborøn ikke under 19,9 grader. De høje temperaturer skyldtes selvfølgelig de sidste mange dages vedvarende tilstrømning af varm luft fra øst og sydøst sammen med en bagende sol fra en skyfri himmel.
Sidst vi havde et tropedøgn, er for mindre end et år siden, nemlig natten mellem den 11. og 12. juli 2005, hvor Nakskov ikke havde under 20,2 grader. I 2004 havde vi 2 gange tropedøgn, i august, på Hesselø og ved Skagen.
 Steder som havde over 18 grader i nat.
For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation
Af Bent Vraae Jørgensen og Mikael Scharling Redaktion Kate Hansen keh@dmi.dk © DMI, 6. juli 2006.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|