Sådan gik pollensæsonen 2006
Årets pollensæson vil især blive husket for de meget voldsomme mængder af birkepollen, der blev målt i maj måned - specielt i dagene fra 3-10. maj. Den 7. maj blev "Dagens pollental" for birk således målt til 4.381 og døgntallet den 6. maj blev målt til 3.974.
De store mængder birkepollen var ikke kun et dansk fænomen, men var generelt for store dele af det nordlige Europa. Da der samtidig på satellitbilleder kunne ses store områder forurenet med støvpartikler, blev det diskuteret, om forureningen skyldtes birkepollen.
Senere analyser viste dog, at støvpartiklerne, der kunne ses på satellitbillederne, især stammede fra udbredte skovbrande i Rusland. Men der har ganske givet også været en del birkepollen oppe i luften, og de er blevet transporteret over store afstande.
Forsinket start
På grund af det det kolde vejr i februar og marts startede årets sæson for el og hassel omkring én måned senere end normalt. For birk var der også en forsinket start, mens starten for græs og bynke var tæt på normalen.
 Datoerne for birkesæsonens start de seneste 30 år. Den røde linie er en lineær regression gennem datoerne for hele perioden og illustrerer at sæsonstarten generelt sker tidligere og tidligere.
Blandet landhandel med størrelsen
Birkepollensæsonen blev som tidligere nævnt meget voldsom med rekordmange pollen. For græs var sæsonen en anelse større end normalt, mens bynkepollensæsonen var lidt mildere end normalt. Svampesporesæsonen var tæt på det normale.
 Totaler for birkepollensæsonens de seneste 30 år. Den røde linie er en lineær regression for hele perioden og illustrerer at totalen generelt har været stigende gennem peridoen. Totalen er her defineret som summen af de daglige pollental.
|
El |
Hassel |
Elm |
Birk |
Græs |
Bynke |
Alternaria |
Clado- sporium |
|
Total 2006
|
1181
|
303
|
337
|
21394
|
2721
|
456
|
10781
|
561833
|
|
Normal
|
712
|
141
|
673
|
5317
|
1988
|
562
|
11196
|
526245
|
Totalt antal pollen målt i sæsonen 2006 for el, hassel, elm, birk, græs, bynke samt svampesporer Alternaria og Cladosporium. Normalen er baseret på pollenkalenderen 1984-2001 for København.
Bemærk at ovenstående tal alle er fra København. Astma-Allergi Forbundet og DMI udarbejder senere i år en mere omfattende statistik, hvor tal fra Viborg og Skrydstrup også indgår.
Der er mere generelt om pollen og om pollensæsonen 2006 i Værd At Vide-boksen til højre.
For flere oplysninger kontakt meteorolog Alix Rasmussen på 39 157 431.
Af Alix Rasmussen, ar@dmi.dk
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 2. oktober 2006.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's Link-nyheder
|