På kant med jetstrømmen
Danmark har den seneste tid ligget lidt på kant med jetstrømmen. Det ses af de smukke satellitbilleder af cirrusskyer i jetstrømmen.
Jetstrømmen har et stykke tid gået fra sydsydøst til nordnordvest og adskiller i store træk kold luft i vest fra varmere luft i øst. I den kolde luft har der været bygeaktivitet med hagl og torden og under frontskydækket har regnen silet ned i perioder.

Jetstrømme er smalle langstrakte bånd af meget kraftige vinde, som omkredser Jorden på mellembreddegrader. De kraftigste bælter af vinde er typisk 300 til 500 kilometer i bredden. Jetstrømmene følger luftmassegrænserne - fronterne - i deres bølgebevægelse rundt om Jorden: Jetstrømmen blæser primært fra vest mod øst. Strømmene befinder sig i 5 til 15 kilometers højde. Jetstrømmen på billederne er afvigende fra den normale retning.

Cirrus-skyer er højtliggende hvide iskrystalskyer, der ofte er fjerformede, dog ikke når de optræder i forbindelse med jetstrømme. Så se de ud som tyndt trådet skydække, der strækker sig fra horisont til horisont. Højde normalt 5-13 km over jordoverfladen.
Af John Cappelen
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 2. maj 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|