Farligt ved jordoverfladen
"At svovl i stratosfæren rent faktisk virker efter hensigten viser vulkanudbrud. Så sent som i 1991 sænkede det enorme udbrud fra filippinske Pinatubo den globale gennemsnitstemperatur med ca. 0,5° i det efterfølgende år. Udbruddet gav også ændringer i vejret forskellige steder på kloden i øvrigt".
Svovlpartikler ved jordoverfladen har dog umiddelbart en høj pris i form af menneskeliv. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 500.000 på verdensplan hvert år dør før tid på grund af luftforurening med blandt andet svovl.
I Paul Crutzens vision skal svovlet spredes i stratosfæren fra balloner. Det har den fordel, at når svovlet spredes højt oppe i atmosfæren, så vil den næppe påvirke luftforureningen ved jordoverfladen. Samtidig vil svovlet forblive i luften i flere år mod kun ca. én uge, når det slippes ud ved jordoverfladen.
Maner til forsigtighed
"Idéen med kunstig svovlforurening som modvirkning mod den globale opvarmning har været diskuteret før og der er en del praktiske problemer i den. Crutzen har da også fået ti sider i august-nummeret af det anerkendte videnskabelige tidsskrift Climate Change til at forklare sig".
Atmosfærens indhold af drivhusgassen kuldioxid. Den 'urolige' kurve viser årstidsvariationer, mens den 'rolige' kurve viser tendensen over en årrække. Gennemsnitligt stiger atmosfærens indhold af kuldioxid hvert år med ca. 1,5 ppm (molekyler kuldioxid pr. million molekyler luft). Den røde del af kurven er baseret på foreløbige tal. Data fra NOAA (National Oceanographic and Atmospheric Administration).
Crutzen fastholder dog, at den foretrukne måde at bekæmpe den globale opvarmning på må være at nedsætte udslippet af drivhusgasser. Den kunstige forurening skal kun bruges, hvis det ikke lykkes og temperaturerne stiger hurtigt.
"Men blot en stabilisering af f.eks. kuldioxid-indholdet i atmosfæren kræver en meget kraftig reduktion i udledningerne. Og selv da vil vi opleve, at Jordens temperatur stiger i en lang årrække fremover. Crutzens artikel lukker imidlertid op for en helt central diskussion i sagen om menneskets påvirkning af klimaet: Har vi så meget styr på klimasystemet, at vi kan kontrollere det i den grad, Crutzens forslag indebærer? Hvert lille skub, vi giver atmosfæren, forplanter sig i mange retninger - ofte med overraskende effekter. Vi skal tænke os meget godt om, før vi begynder at lege endnu mere med indstillingerne på planeten Jorden", slutter Anne Mette K. Jørgensen.
For flere oplysninger kontakt leder af Danmarks Klimacenter Anne Mette K. Jørgensen på 3915 7450.
Der er meget mere om klima, klimaændringer og klimadebatten i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 4. august 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's  Link-nyheder
|
