Landsdækkende pollenprognoser - nu med birkepollen
Astma- og Allergiforbundet og DMI's landsdækkende pollenprognoser er blevet udvidet med birkepollen.
De landsdækkende prognoser blev lanceret i 2005 som et eksperimentalprodukt. Produktet blev godt modtaget og fortsætter i denne sæson med de grafiske prognoser, der nu også omfatter birkepollen foruden græs- og bynkepollen.
 Prognose 48 timer frem for birkepollen fra pollenprognose.
Prognoserne opdateres hver 6. time og gælder to døgn frem. De er de grafiske og viser med farveindikation på et Danmarkskort, hvor mange pollen du kan forvente.
I forhold til den traditionelle pollenprognose får brugerne altså hyppigere information for en længere periode samt oplysninger om den lokale pollenforekomst.
De landsdækkende pollenprognoser er baseret på en matematisk-fysisk model af atmosfæren, kombineret med statistiske og aktuelle oplysninger om pollenkoncentrationen. Modellen beregnes på DMI's supercomputer hver 6. time døgnet rundt - helt på samme måde som vejrudsigterne.
Du finder de landsdækkende pollenprognoser, Dagens Pollental og meget andet i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 28. april 2006.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|