DMI har derfor beregnet scenarier for fremtidige klimaforandringer i Danmark for Miljøstyrelsen.
"Scenarierne er stillet til rådighed som grundlag for beregning af, hvordan fremtidige klimaforandringer vil kunne påvirke en række områder og til vurdering af hvilke tiltag, det med fordel kan overvejes at igangsætte på kort og langt sigt for at imødegå virkninger af disse forandringer" , forklarer Anne Mette K. Jørgensen og fortsætter. "Vi har set på to af IPCC's scenarier for udslip af drivhusgasser: A2 og B2. Hertil kommer et scenarium, der indebærer, at EU-landenes målsætning om, at globale menneskeskabte temperaturstigninger ikke overstiger 2° i forhold til før-industriel tid, kan overholdes. Beregningerne for de tre scenarier viser stigninger i årsmiddeltemperaturen i Danmark på mellem 0,7 og 4,6° i løbet af det 21. århundrede".
Danmarks Klimacenter har sammenfattet resultaterne i en rapport, som du finder i 'Værd at Vide’-boxen til højre. Her er også meget mere om klimaændringer og deres virkninger.
For yderligere oplysninger kontakt Anne Mette K. Jørgensen på 39 157 450.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 16. oktober 2006.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's Link-nyheder
|