Danmark beholder forbud mod f-gasser

Danmark får nu alligevel lov at gå enegang og forbyde tre kraftige drivhusgasser.

I 2004 truede EU med en retssag mod Danmark på grund af vores forbud mod tre potente drivhusgasser. Nu er sagen droppet, og vi kan beholde de skrappe regler, skriver Ritzau torsdag.

Danmark får altså lov til at forbyde brugen af de tre gasser HFC, PFC og SF6. Gasserne - der samlet kaldes f-gasser - anvendes i blandt andet køleskabe, frysere og rengøringsmidler.

F-gasserne blev vigtige for industrien, da Montreal-protokollen i slutningen af 1980'erne forbød brugen af de såkaldte CFC-gasser. CFC-gasser ødelægger nemlig Jordens ozonlag, der beskytter alt levende mod Solens skadelige ultraviolette stråling.

De tre f-gasser er kraftige drivhusgasser. Slipper de ud i atmosfæren, bidrager de altså i høj grad til den menneskeskabte drivhuseffekt, der fører til global opvarmning.

Men selv om både HFC, PFC og SF6 er meget potente drivhusgasser - op til mange tusinde gange kraftigere end kuldioxid - så bidrager de for tiden kun lidt til den menneskeskabte drivhuseffekt. Det skyldes, at koncentrationen af dem i atmosfæren stadig er meget lav.

Til gengæld har både SF6 og PFC meget lang levetid (de forsvinder kun langsomt fra atmosfæren som følge af udvaskning, nedbrydning eller lignende). Det betyder, at selv små mængder kan få stor effekt på langt sigt.

De enkelte stoffers bidrag til drivhuseffekten bestemmes altså af flere faktorer; herunder deres koncentration, deres evne til at absorbere varmestråling, eventuel mætning efterhånden som koncentrationen stiger og endelig hvor længe stofferne forbliver i atmosfæren (deres levetid).

Alle disse virkninger kan sammenregnes til et såkaldt globalt opvarmningspotentiale (på engelsk Global Warming Potential, GWP). GWP udtrykker et givet stofs drivhuseffektvirkning i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid.

Da stofferne ikke lever lige længe i atmosfæren, må deres GWP beregnes for en given tidshorisont. Typisk vælges 100 år. For lange tidshorisonter vil stoffer med lang levetid få relativt større betydning. De enkelte drivhusgassers GWP er vigtig, når man lovgiver og aftaler reduktioner for udslip.

Gas	Kemisk formel		GWP
		20 år	100 år	500 år
Kuldioxid	CO2	1	1	1
Metan	CH4	62	23	7
Lattergas	N2O	275	296	156
Svovlhexafluorid	SF6	15100	22200	32400
Perfluorometan (PFC)	CF4	3900	5700	8900
Perfluoroætan (PFC)	C2F6	8000	11900	18000
Perfluoropropan (PFC)	C3F8	5900	8600	12400
HFC-23	CHF3	9400	12000	10000
HFC-32	CH2F2	1800	550	170
HFC-41	CH3F	330	97	30
HFC-125	C2HF5	5900	3400	1100
HFC-134a	CH2FCF3	3300	1300	400
HFC-143a	C2H3F3	5500	4300	1600
HFC-152a	C2H4F2	410	120	37
HFC-227ea	C3HF7	5600	3500	1100
HFC-236fa	C3H2F6	7500	9400	7100
HFC-245ca	C3H3F5	2100	640	200

GWP for udvalgte drivhusgasser. SF6 er én bestemt gas, mens HFC og PFC er familier af forskellige gasser. GWP udtrykker et givet stofs drivhuseffektvirkning i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid. Gasser hvis GWP øges med tiden, har længere levetid end kuldioxid og får derved relativt større betydning om f.eks. 100 år - omvendt for gasser hvis GWP falder med tiden. Kilde FN's klimapanel IPCC.

HFC'er, PFC'er og SF6 indgår faktisk allerede i Kyotoprotokollen, men de fremtidige udslip vil også afhænge af den teknologiske udvikling og udviklingen af nye erstatningsstoffer.

For flere oplysninger kontakt Anne Mette K. Jørgensen på 39 157 450.

Der er endnu mere om drivhusgasser, Kyotoprotokollen mv. i bogen 'Den Globale Opvarmning - bekæmpelse og tilpasning'. Se link til boglisten i Værd at Vide-boxen til højre.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 15. oktober 2004 / 12. oktober 2006.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's Link-nyheder