 |
Tirsdag den 15. februar En
hurricane om dagen holder hajerne borte Tirsdag meddelte det internationale
center for hajangreb, at antallet af angreb lang Floridas kyst faldt drastisk i 2004. Faldet skyldes
efter al sandsynlighed den travle hurricane-sæson fra august til oktober. Florida står hver år for i
snit 33 (eller ca.1/3) af alle rapporterede hajangreb i verden, men i 2004 faldt det tal til 12. "Hajerne
kan - som andre fisk - 'mærke' et uvejr dage i forvejen og bringer sig på sikker afstand af kysten"
fortæller George Burgess fra Floridas Naturhistoriske Museum. Det lave antal angreb er ikke kun hajernes
fortjeneste - også antallet af strandgæster faldt på grund af de fire hurricanes og den tropiske storm,
der ramte Florida i efteråret 2004.
Onsdag den 16. februar Olaf
og Nancy i tæt kinddans Tre ø-nationer i det
sydlige Stillehav var onsdag plaget af to cykloner, som legede kispus med hinanden til ø-boernes skræk.
De to cykloner, Olaf og Nancy, medbragte vindstød på op til 69 m/s (250 km/t eller orkanstyrke) mod
kyststrækninger på Samoa, Amerikansk Samoa og Cook-øerne og gav dermed ophav til oversvømmelser og nedlagte
el-linier. De første meldinger rapporterer dog ikke om tilskadekomne. Problemerne er dog ikke ovre.
Olaf forstærkes stadig og er på mod Amerikansk Samoa, hvor der er erklæret katastrofetilstand.
 Vindfeltet
omkring de to cykloner Nancy og Olaf i sydlige Stillehav. Det er sjældent at se to cykloner i så tæt
dans i Stillehavet, og det er vanskeligt at forudsige, hvordan det vil ende. Grafik fra NASA's QuickSCAT-satellit.
Torsdag den 17. februar Monarken
på tilbagetog i Mexico Det kolde vejr og den
intensive dyrkning af jorden på Monark-sommerfuglenes ynglepladser i USA og Canada er grunden til, at
det smukke insekt er på tilbagetog, hedder det torsdag fra Mexicos Miljøministerium. Ministeriet vurderer,
at antallet af monarker er ned på en fjerdedel af, hvad det plejer at være, og lægger skylden på USA's
og Canadas skuldre. Tidligere har myndighederne dog indrømmet, at landet selv er delvist ansvarligt,
da ulovlige skovning i Mexico har ødelagt dele af Monarkens overvintringspladser.
Fredag den 18. februar Fra
vores helt egen verden Fredag formiddag stod det klart, at DMI's
minister fortsat hedder Flemming Hansen. DMI har været en del af Trafikministeriets ressortområde, siden
oprettelsen den 1. januar 1990 ved sammenlægningen af de tre daværende danske vejrtjenester.
Udvalgt og redigeret af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk DMI,
18. februar 2005
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile
vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter,
varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's
nyheder på RSS
|