Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2010
Arkiv
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
Her startede du Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Kan vi få hurricanes i Danmark?

Hurricane og orkan er basalt set forskellige systemer, som eksisterer forskellige steder i verden på forskellige vilkår. Alligevel kan en hurricane blive til en orkan eller storm på vores breddegrader - det viste Hurricane Maria midt i september.

Sidst i august satte Hurricane Katrina New Orleans under vand med enorme nedbørmængder, en mere end fem meter høj stormflodsbølge og vindstød på langt over 200 kilometer i timen. Spørgsmålet er nu: Kan det ske i Danmark? En anden hurricane - Maria - giver svaret.

Maria som hurricane
Maria startede sin tilværelse i Atlanten i slutningen af august 2005 som et kompleks af tordenvejr i en ustabil atmosfære over et varmt hav.

Komplekset af tordenvejr havde den 1. september udviklet sig hen mod et tropisk lavtryk i et samspil mellem hav og atmosfære. Varme og fugtighed stiger op fra havet samtidig med, at der hele tiden frigøres varme (energi) i forbindelse med sky- og nedbørdannelse i tordenvejret.

Hurricane Maria den 6. september 2005. Foto fra NASA's Aqua satellit.
Maria som hurricane den 6. september 2005. Foto fra NASA's Aqua satellit
.

Maria gik aldrig i land på turen nordover. Undervejs blev hun intensiveret til en egentlig tropisk orkan i Vestatlanten - en hurricane - og var på et tidspunkt oppe i kategori 3 med et centertryk på 960 hPa og vinde i den roterende bevægelse på over 50 m/s (180 km/t).

Maria på langfart
Når et tropisk system kommer tilstrækkeligt langt mod nord mister systemet hovedenergikilden - det varme havvand. Selve lavtrykket kan dog leve videre på vores breddegrader som et extratropisk system. Extratropisk betyder egentlig blot 'udenfor troperne'.

Maria er nu inde i et område, hvor hun kan ses af den europæiske Meteosat-8 satellit, der drives af organisationen Eumetsat. Du kan nu gøre ét af to:

Maria kommer ind nederste til venstre.

Kolde og varme luftmasser på vores breddegrader bliver blandet ind i rotationen og energien til videreudviklingen kommer nu hovedsageligt fra temperaturforskellen mellem luftmasserne, mens systemet bevæger sig østover.

Som det sker, når luftmasser med forskellige karakteristika bliver indblandet, så dannes der fronter - en varmfront og en koldfront.

Ex-hurricane Maria set fra METEOSAT-8 satellitten
Maria som stormlavtryk. Foto fra den europæiske METEOSAT-8 satellit.

Filmen viser, hvordan lavtrykket udvikles på sin vej østover, hvor det går syd for Island på vej mod Nordskandinavien. Undervejs bliver det stærkt forhvirvlet og giver en del vind og nedbør langs sin bane.

Hurricanes i Danmark?
Ordet hurricane er i bund og grund det samme udtryk som ordet orkan. Begge stammer de fra det spanske huracán, der blot betyder 'kraftig vind'. Men i praksis er der altså tale om to forskellige fænomener.

En hurricane er et internationalt begreb, der dækker lavtrykssystemer som:

  • Lever af varme og fugtighed fra et normalt mindst 26,5°C varmt hav
  • Har en middelvind på over 32,6 m/s
  • Befinder sig i det vestlige Atlanterhav eller det østlige Stillehav.

Andre steder i verden hedder den samme type systemer f.eks. tyfon eller cyklon.

På vores breddegrader har vi storme og orkaner, der som regel - men altså ikke altid - oprindeligt opstår langs polarfronten. Disse systemer kommer aldrig i nærheden af den ødelæggende kraft, der optræder i de store hurricanes. Og selv når det - som i tilfældet Maria - er et lavtryk, der oprindeling var en hurricane, så formår systemet ikke at bevare sin styrke undervejs til vores del af verden.

Vi kommer altså aldrig til at opleve en hurricane i Danmark med de nedbørmængder og de vindhastigheder, der var på banen under f.eks. Katrina og Rita. Derimod er det kun ca. seks år siden den seneste orkan var på besøg og det var jo slemt nok.

Tak til EUMETSAT for hjælp med billed- og filmmateriale.

For flere oplysninger kontakt Data- og klimainformation på 39 157 500.

Af John Cappelen og Niels Hansen
Redaktion Niels Hansen
nsh@dmi.dk
© DMI, 28. september 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotPollensæsonen 2010 er i gang
15.03.2010
DotUgens Vejr i Verden - Uge 10 2010
13.03.2010
DotSjælden cyklon i Sydatlanten
12.03.2010
DotKvalitetsløft til Grønlands byvejr
10.03.2010
DotUalmindeligt koldt natten til søndag
08.03.2010
DotUgens Vejr i Verden - Uge 9 2010
06.03.2010
DotKort nyt
16.03.2010 17:13
DotFlere
 Værd at vide
 Artikel: Den tropiske orkan (pdf - 252 kb)
 Tema: Orkaner
 Tema: Hurricane Katrina
 Tema: 3. december orkanen i 1999
 Nyhed: Resterne af hurricane Maria rammer Norden
 Link: EUMETSAT
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste marts
Kom i 1990 og igen i 2007, hvor den gennemsnitlige temperatur var 6,1°C. Det er 4,0° over normalen.
spacer.gif
tomt banner