 |
Hovedenergikilden til tropiske systemer af denne art stammer simpelthen fra varme og fugtighed tilført via fordampning fra havoverfladen. Der er ingen organisation og man kan dårligt se forstyrrelsen i vind- eller trykfeltet. Hvis forstyrrelsen får lov at leve i mere end 24 timer kan det udvikle sig…
Fase 2. Tropisk lavtryk
Når først en gruppe af tordenvejr har være samlet længe nok under de rette atmosfæriske betingelser, kan de organisere og blive til et tropisk lavtryk.
Bestemmende for det er, at der forekommer de første tegn på organiseret cirkulation i centret af tordenstormene og at trykket falder. Samtidig vil vinden nær centret blæse fra 36 til 63 km/t (10 til 17,5 m/s).
Den afbøjende kraft, corioliskraften, der påvirker alle ting der bevæger sig på den roterende Jord, også vinden er vigtig her. Den sørger for, at det lave lufttryk i den begyndende rotation i det tropiske lavtryk kan vedligeholdes, da vindene så populært sagt ikke bevæger sig lige ind og fylder lavtrykket op.
Fase 3. Tropisk storm
Når et tropisk lavtryk har udviklet sig så maksimumvindene ligger mellem 63 og 117,7 km/t (17,5 og 32,7 m/s) betegnes systemet som en tropisk storm. Samtidig bliver det navngivet. Stormen er nu mere organiseret og begynder at blive mere cirkulær i dens form og rotationen er åbenbar.
Fase 4. Tropisk orkan
Med et fortsat fald i overfladetrykket - og når middelvinden (målt over 10 minutter) overstiger 117,7 km/t (32,7 m/s) - bliver systemet til en tropisk orkan. Rotationen omkring centret er nu meget tydelig.
En karakteristisk ting ved en tropisk orkan er det mørke område der tit findes i centret. Dette kaldes orkanens øje. Omkring øjet findes de mest intense vinde og den kraftigste regn i, hvad man kalder øjemuren. Ellers ses skyerne og nedbøren at være organiseret i spiralerende bånd, kaldet regnbånd.
Katrina med et klart udviklet øje lige øst for New Orleans umiddelbart efter landgang. Foto GOES.
Tropiske orkaner bliver på sin videre vej yderligere kategoriseret efter barometertrykket i stormens centrum og vindhastigheden i den roterende bevægelse efter den såkaldte Saffir-Simpson skala. Skalaen går fra 1 til 5.
Saffir-Simpson skala |
|
|
|
|
Type
|
Kategori
|
Centertryk [hPa]
|
Vindhast. [m/s]
|
|
Tropisk lavtryk
|
TD
|
-
|
17,5
|
|
Tropisk Storm
|
TS
|
-
|
17,5-32,6
|
|
Tropisk orkan
|
1
|
>980
|
32,7-42,4
|
|
Tropisk orkan
|
2
|
965-980
|
42,5-48,9
|
|
Tropisk orkan
|
3
|
945-965
|
50,0-57,9
|
|
Tropisk orkan
|
4
|
920-945
|
58,0-68,9
|
|
Tropisk orkan
|
5
|
920
|
>69,0
|
Saffir-Simpson skalaen kan udvides med potentielle skader indenfor de forskellige orkankategorier, ligesom der også kan siges noget om, hvor højt vandet kan finde på at stige.
En kategori 5 orkan med vinde gerne over 250 km/t (ca. 70 m/s) og vandstigninger på over 5,5 meter over normalt vande er ikke sjov at møde!
| Kategori |
Center lufttryk (hPa) |
Vindhast. (m/s) |
Storm bølgehøjde (meter) |
Potentiel skade |
|
1
|
>=980
|
32,5-42,4
|
Ca. 1,5
|
Nogen skader på krat og træer og ikke fastgjorte beboelsesvogne
|
|
2
|
965-980
|
42,5-48,9
|
Ca. 2-2,5
|
Store skader på beboelsesvogne samt hustage; træer vælter
|
|
3
|
945-965
|
50,0-57,9
|
Ca. 2,5-4
|
Beboelsesvogne fuldstændig ødelagt; store træer vælter; små bygninger skadet
|
|
4
|
920-945
|
58,0-68,9
|
Ca. 4-5,5
|
Beboelsesvogne fuldstændig ødelagt; underetage af huse nær kysten potentielt oversvømmet
|
|
5
|
920
|
>69,0
|
>5,5
|
Omfattende ødelæggelser på huse, industribygninger; små huse blæser væk; underetage af bygninger indenfor 500 meter af kysten og mindre end 4,5 meter over msl. bliver ødelagt.
|
Der er grafik til medierne samt meget mere om Katrina og hurricanes generelt i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
Af John Cappelen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 30. august 2005
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's  -nyheder
|
