Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
Her startede du Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Katrina: Hvad skete der?

Katrinas ulykker fra fødsel til død.

Hurricane Katrina blev født som tropisk lavtryk nummer 12, og blev første gang sat under observation, da myndighederne i Bahamas den 23. august udsendte et stormvarsel for det centrale og nordvestlige Bahamas.

Den 24. august havde Katrina nået stormstyrke og dermed fortjent et navn, som den 11. navngivne storm i 2005-sæsonen. Med navngivningen fulgte et stormvarsel for Floridas sydøstlige kyst. I løbet af torsdag den 25. august havde Katrina samlet så megen kraft, at hun var en hurricane med vindstød på op til 148 km/t (41 m/s).

Landgang
Det var også torsdag den 25., at Katrina gjorde landgang første gang, da hun hamrede ind i det sydlige Florida. Her gjorde hun entre som en kategori 1-hurricane og fik hele syv liv på samvittigheden foruden mange oversvømmede gader og huse som resultat af den massive nedbør, der fulgte med.

Da Katrina igen forlod Florida, kom hun ud over den Mexicanske Golf. Det meget varme vand gav hende fornyet styrke og hun blev hurtigt opgraderet til en kategori 4-hurricane med middel-vindstyrker på op til 233 km/t (65 m/s).

Landgang igen
Efter kort tid som kategori 5 gik Katrina igen i land med centrum i det sydøstlige Louisiana som en kategori 4-hurricane mandag den 29. august. Her ramte hun med middelvinde i nærheden af 233 km/t (65 m/s). Katrinas greb, i form af storm- og hurricane-vinde, strakte sig dog fra Louisiana over Mississippi, Alabama til det nordlige Florida.

   Nedbør fra Katrina set gennem det amerikanske TRM-nedbør-eksperiment.
Intensiteten af nedbør fra Katrina på turen over den Mexicanske Golf, målt fra Tropical Rainfall Measuring Mission satellite.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Det betød blandt andet, at:

  • I nærheden af Lake Pontchartrain på den fattige østlige side af New Orleans blev et helt kvarter oversvømmet til hustagene med op til seks meter vand.
  • En dæmning, der holder vandet tilbage fra Lake Pontchartrain, brød sammen og lagde store dele af New Orleans under vand.
  • Op mod 40.000 husstande blev oversvømmet i St. Bernard Parish lige øst for New Orleans.
  • Myndighederne måtte redde adskillige fra hustage og loftsrum, hvor de havde søgt tilflugt. Og i hele regionen var der oprettet nødhjælpscentre, hvor evakuerede kunne overnatte.
  • Op mod 400.000 el-kunder i Alabama, 370.000 kunder i det sydlige Loiusiana og 82.000 i Florida var mandag uden strøm.
  • De højeste middel-vindhastigheder i New Orleans blev målt til godt 161 km/t (45 m/s) I Mississippi ramte Katrina med middel-vindhastigheder på op til 217 km/t (60 m/s). Til sammenligning blev de højeste middel-vindhastigeheder under 3. december-orkanen herhjemme i ’99 målt til 148 km/t (41 m/s).
  • En syv meter høj stormflodsbølge ramte Bay St. Louis i Mississippi.
  • Et tre-cifret antal omkom i ulykker i forbindelse med Katrina.

Katrina levede af det varme hav. Data fra NASA/SVS
Katrina fik sin styrke fra det op til 35°C varme overfladevand i Den Mexicanske Golf. Data fra NASA/SVS.

Videre over land
Efter den ødelæggende landgang fortsatte Katrina sin færd nordover, og befandt sig tirsdag morgen i den nordøstlige del af Mississippi, på vej ind i den nordvestlige del af Alabama.

"Katrina er ikke længere en egentlig orkan, men et tropisk lavtryk, der i løbet af de næste 24 til 36 timer gennemgår en transformationsfase til det vi kalder et 'ekstratropisk lavtryk'. Det vil sige et almindeligt lavtryk, som vi kender dem fra vore breddegrader", fortæller DMI's vagtchef Søren Brodersen, som er en af dem, der har fulgt udviklingen i 'Vagtchefens Rubrik' på dmi.dk.

Sydstaterne nær Katrina oplever i disse timer de fleste steder en kuling med vindstød af stormstyrke - altså op til 90 km/t (25 m/s). Kun lokalt forventes kraftigere vindstød. Alle varsler for kystområderne i Golfen er taget ned.

"Lavtrykket bevæger sig de næste 24 timer mod nordøst gennem Midtvesten og staterne Tennessee, Kentucky og Ohio. Undervejs svækkes det yderligere og omkring midnatstid natten til onsdag forventes kun lokalt kuling i forbindelse med lavtrykket. Undervejs vil Katrina dog give meget store mængder regn, som nogle steder vil give anledning til oversvømmelser. Prognoserne indikerer, at Katrina ender sine dage i farvandene sydvest og syd for Grønland i løbet af næste weekend", slutter Søren Brodersen.

Lavt, men ikke rekordlavt
Katrine havde et centertryk helt ned til 902 hPa (hectoPascal). Jo lavere centertryk, jo mere intens tenderer orkaner til at blive.

Det er dog ikke rekord i dette område, da Gilbert i September 1988 blev målt helt ned til 888 hPa. Alletiders laveste målte rekord er dog 870 hPa, målt den 12. oktober 1979 i forbindelse med tyfonen Tip i det nordvestlige Stillehav.

Der er grafik til medierne samt meget mere om Katrina og hurricanes generelt i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 30. august 2005.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Kort om Katrina
 Katrina: Var det klimaændringer?
 Katrina: Hvorfor dannes hurricanes?
 Vagtchefens Rubrik - hurricane Katrina
 Temaforside
 DMI's orkantema
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Dug:
Afsætning af vand ved kondensation (fortætning) af vanddamp på en overflade.
spacer.gif
spacer.gif