Resultatet af en landgang er imidlertid meget afhængig af geografi. Hurricane Katrina, Hurricane Rita og Hurricane Wilma ramte alle USA i 2005 med stort set samme styrke, men hvor 1.200 omkom, da Katrina ramte millionbyen New Orleans, så gik Rita og Wilma i land i tyndt befolkede områder og krævede tilsammen 28 menneskeliv.
Den mest dødbringende hurricane i 2005 ramte for øvrigt slet ikke USA, men El Salvador, Nicaragua, Guatemala og Mexico. Her kostede Stan i starten af oktober mindst 1.500 mennesker livet som følge af omfattende jordskred på grund af store nedbørmængder.
 Hurricane Wilma forlader det sydlige Florida. Foto fra den amerikanske Aqua-satellit.
Det formelle varslingsmyndighed i USA, når det gælder tropiske orkaner, er National Hurricane Center under National Oceanographic and Atmospheric Administration. Deres officielle bud på sæsonen kommer imidlertid normalt først midt i maj.
Meteorologerne baserer deres prognoser for den kommende hurricanesæson på et stort antal variable - nogle af de vigtigste er havtemperaturerne i det tropiske Atlanterhav og El Niños tilstand.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 7. december 2005.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|