Jordens atmosfære reagerer på Solens aktivitet

Nye resultater fra arbejde ved DMI viser nu klart, at Jordens atmosfære reagerer på Solens variable indflydelse.

Disse resultater, der er publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters, viser hvordan den nedre atmosfæres temperatur, tryk, luftfugtighed og vind påvirkes af solens 11-års cyklus.

Mange studier igennem de sidste 100 år har vist, at på enkelte steder varierede visse størrelser sammen med Solens cyklus, men de mange studier har til tider været i modstrid med hinanden, og spørgsmålet om, hvordan Solen påvirker klimaet, er forblevet ubesvaret.

Nu har to medarbejdere ved DMI, Hans Gleisner og Peter Thejll, vist klimasystemets globale og konsistente reaktion på Solens cyklus. Størrelser som luftens temperatur, tryk, fugtighed, og vindene i den nedre del af atmosfæren kan nu ses at samvariere på en konsistent måde over de sidste 4 sol-cykler.

Blandt andet ses det,

• at luftens temperatur stiger, når Solaktiviteten er høj
• at luftens indhold af fugtighed stiger, når Solaktiviteten er høj
• at bælterne med storme, der krydser Atlanten og dermed styrer f.eks. Danmarks vejr, rykker nordpå ved høj Solaktivitet
• og at hele atmosfærens cirkulation tiltager ved høj Solaktivitet

”Alle disse observationer hænger nu logisk sammen – høj Solaktivitet forøger cirkulationen i atmosfæren globalt. Det, vi ser, er konsistent med, at Solens større indstråling opvarmer systemet nedefra”, siger Hans Gleisner.

Kortet viser hvor meget atmosfærens temperatur fra 5 til 10 km afhænger af solens aktivitet. Røde områder svarer til et nært sammenhæng medens de gule områder har et mindre stærkt sammenhæng. Kurven til venstre viser det samme men midlet over længdegraderne – man ser at der er tre områder med en stærk Solpåvirkning; nemlig ved Ækvator og i to bånd ved mellembreddegrader. Der er korrigeret for indflydelsen fra vulkaner samt El Niño.
Klik for forstørrelse.

”Nu kan vi begynde at undersøge, om de tidligere rapporterede sammenhænge imellem f.eks. kosmisk stråling og skyer er en yderligere mekanisme til Solens styring af klimaet eller, om der er tale om en direkte konsekvens af cirkulationsændringen. Måske varierer skyerne i takt med Solens cyklus, fordi cirkulationen påvirker skydannelsen,” supplerer Peter Thejll.

Hvis klima- og vejr-modeller, som dem, der bruges til at forudsige Danmarks vejr, kan vise de samme effekter af en øget Solaktivitet, er der mulighed for at bruge denne viden til at forbedre modellerne i fremtiden.

Geophysical Research Letters 2003, Vol. 30, p. 1711

Yderligere oplysninger kan fås i DMIs Klimaafdeling af Hans Gleisner (39 15 74 88, hgl@dmi.dk) eller Peter Thejll (39 15 74 77, pth@dmi.dk)

Redaktion: Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk