25 år med Meteosat 1977: Meteosat-1 opsendes med en Delta raket fra Cape Canaveral. Mindre end en måned senere erklæres satellitten operationel, og transmissionen af billeder til de europæiske meteorologiske institutter begynder. 1979: Efter to år og 35.000 billeder 'bliver det for meget' for Meteosat-1, da en fejlbehæftet modstand lammer kameraet. Savnet er stort hos meteorologerne der nu har vænnet sig til at have satellitbilleder til rådighed. 1981: Den anden Meteosat i rækken opsendes. Denne gang med en Ariane raket fra det europæiske rumcenter Korou i Fransk Guyana. 1986: Efter flere års forberedelser dannes EUMETSAT formelt den 19. juni. Organisationens primære formål er at styrke brugen af satellitdata i europæisk meteorologi. 1987: EUMETSAT overtager det finansielle og organisatoriske ansvar for Meteosatprogrammet fra den europæiske rumfartsorganisation ESA. 1988: Meteosat-3 opsendes. 1989: Meteosat-4 opsendes. 1991: Meteosat-5 opsendes og Meteosat-3 flyttes til en position 50° vest for kortvarigt at være stand-in for en amerikansk vejrsatellit. Samtidigt har Meteosat-2 opbrugt sin sidste dråbe brændstof og udgår - på trods af at den ellers fungerer perfekt - af operationelt brug. 1992: Nu anvendes Meteosat satellitterne ikke blot som observationsplatforme, men tillige til at videresende anden meteorologisk information. 1993: Meteosat-6 opsendes. 1994: Udviklingen af den næste generation af europæiske meteorologiske satellitter påbegyndes. Projektet døbes MSG - Meteosat Second Generation. 1995: EUMETSAT overtager det fulde ansvar for Meteosat. 1997: Den sidste Meteosat - Meteosat-7 - sendes i kredsløb. Det sker med en sådan præcision at satellittens brændstofreserver kan holde den operationel til mindst 2005. 2002: MSG-1 (Meteosat Second Generation) opsendes med succes. Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI 26. november, 2002 
|