Satellitvejret fejrer sølvbryllup

For 25 år siden fik Europa sin første vejrsatellit.

Meteorologerne og deres fremmeste redskab vejrsatellitterne fejrer sølvbryllup i europæisk sammenhæng i disse dage. Det er 25 år siden, at den første Meteosat vejrsatellit blev sendt 36.000 kilometer ud i rummet for at holde øje med vejret for Europa.

Meteosat-1, der blev skudt afsted med en Delta-raket fra Cape Canaveral den 23. november 1977, var den første af syv satellitter fra Meteosat. Den nye generation af vejr-satellitter, MSG (Meteosat Second Generation), der er udset til at erstatte de aldrende Meteosat-satellitter fik sin debut ved opsendelsen fra Fransk Guyana den 28. august i år.

De første billeder fra Meteosat nåede Jorden få uger efter opsendelse den 9. december 1977, og repræsenterede en revolution af meteorologien i Europa, som ikke tidligere havde haft så fast leverance af satellitbilleder.

I Danmark blev modtagelsen af de første satellitbilleder fra Meteosat-1 modtaget med kyshånd.

"En væsentlig fordel ved METEOSAT-1's billeder er, at de kan modtages til faste tider time efter time, døgn efter døgn. Endvidere er billederne taget fra samme position hele tiden, hvilket både er en meteorologisk og modtageteknisk fordel," skrev daværende leder af Meteorologisk Instituts rumforskningsobservatorium i Rude Skov, T. Rye Nielsen, i 1981 i tidsskriftet Vejret.

Sådan så billedet fra Meteosat-1 ud den 6. februar 1979 (øverst), og sådan ser den mere moderne udgave af Meteosat-billederne ud. Klik på et af billederne for forstørrelse.

Meteosat er som sådan ikke et særligt folkekendt navn, men de fleste har formentligt et forhold til de skybilleder og -film, som dagligt præsenteres i vejrudsigterne på nettet og på forskellige tv-stationer. De er baseret på billeder fra Meteosat-satellitterne.

Europæerne er dog ikke de eneste, der får glæde af informationerne fra Meteosat, som også er blevet brugt til at forbedre vejrudsigterne over Mellemøsten og det afrikanske kontinent.

Samtidig er Meteosat-satellitterne en del af det verdensomspændende netværk af vejr-satellitter, som hænger over ækvator. Det består for tiden af Meteosat-7 over 0°, Meteosat-5 over 63° øst, en russisk, en kinesisk og en japansk over henholdsvis 76°, 105° og 140° øst samt de to amerikanske GOES-satellitter over 75° og 135° vest.

Meteosat blev fra starten drevet og finansieret af forløberen for Det Europæiske Rumfartsagentur, ESA. Driften og det økonomiske ansvar er dog med tiden overgået til den Europæiske Organisation for Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT).

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

og Niels Hansen, nsh@dmi.dk

DMI 26. november, 2002