Varmt efterår 2006 i Nordeuropa

Der er blevet sat nye varmerekorder over det meste af det nordlige og vestlige Europa i dette efterår.

I Norge var vejret i slutningen af november så mildt, som man normalt forventer det i begyndelsen af efteråret. Flere steder i det sydlige Norge - og særligt langs kysten - var efteråret det varmeste siden målingerne begyndte i 1867 med temperaturer omkring 3° over normalen.

Klimatologer ved det norske Meteorologisk Institutt har kigget statistikken igennem og fastslår, at med ganske få undtagelser, så har temperaturen i hovedstaden Oslo ligget over normalen fra juli til begyndelsen af december.

Med efterårssæsonen overstået kan det hollandske meteorologiske institut KNMI konstatere, at efteråret har været det varmeste i tre århundreder, og sidste års rekord blev slået med en gennemsnitstemperatur i dette efterår på 13,6°C mod den klimatiske normal på 10,2°C.

Én konsekvens af varmen i Holland er, at blandt andet anemoner, violer, syrener, valmue, ranunkler, regnfang og forsytia blomstrer i disse uger, oplyser Arnold van Vliet fra Universitetet i Wageningen til dmi.dk.

Både det engelske Met Office og irske Met Eireann melder om et usædvanligt mildt efterår. I Storbritannien har det været det varmeste efterår siden målinger begyndte. Ifølge vejrhistoriker Philip Eden "skal der en lang, usædvanlig kold periode til at forhindre 2006 i at blive det varmeste år Storbritannien nogensinde har registreret."

Også i Danmark har det været det varmeste efterår, siden målingerne begyndte i 1874. Normalen (1961-1990) for efteråret i Danmark er 8,8°C, mens dette efterår er havnet på 12,2°C, hvilket er 1,2° højere end den tidligere rekord fra 1949. Alle tre efterårsmåneder var rekordvarme, hvilket i sig selv er en rekord.

København har den længste måleserie af vejrobservationer i Danmark, og her er registreret det varmeste efterår siden mindst 1768 med et gennemsnit på 12,6°C.

Novembersol og skyer. Foto fra Herlufmagle Brigitte Harslund.

Subtropisk luft

Det meste af efterårets varme kan forklares med en vedholdenhed af sydlige og sydvestlige vinde, som har trukket luft op fra subtropiske breddegrader til De Britiske Øer og Skandinavien.

Det faktum, at luften kommer fra havet har ført meget varmere vejr med sig, end det ville have gjort, hvis luften havde været over land først.

For landene langs Nordsø-kysten har det varme havvand fra den endog meget varme sommer været en stærkt medvirkende faktor til det varme efterår.

Enige sæsonprognoser

Der er mange indikatorer på, at vi også går en mild vinter i møde.

Sæsonprognosen fra International Research Institute for Climate and Society (Det Internationale Undersøgelsesinstitut for klima og samfund, IRI) for vintermånederne (december, januar og februar) viser en samlet set positiv global anomali.

Forventningen om en lun vinter bekræftes af sæsonprognosen fra det Europæiske Meteorologiske Regnecenter (ECMWF), som forudser en "gennemsnitlig positiv temperaturanomali på 0,5-1° over det meste af det vestlige, nordlige og østlige Europa." Det betyder, at de forventer, at det bliver 0,5-1° varmere, end det plejer at være.

Også DMI's egne sæsonprogsnoser forudser en varmere end normal vinter 2006-2007.

Artiklen er blevet til i det uformelle samarbejde mellem Europas meteorologiske institutter kaldet Pan-European Weather Stories.

Oversættelse og redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 8. december 2006

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's Link-nyheder