Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
Her startede du Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Storm i det jyske

Den jyske vestkyst blev torsdag ramt af storm, da et stormlavtryk bevægede sig tæt på Danmark med både stormvarsler og varsler om forhøjet vandstand til følge.

"Stormen kulminerede torsdag eftermiddag og aften mellem klokken 15 og 19, og de kraftigste vinde blev målt ved den sydlige del af Vestkysten. Her registrerede DMI’s målere middelvinde på 25 til 28 m/s, generelt vindstød op til ca. 34 m/s. Det svarer til storm med vindstød af orkanstyrke," fortæller DMI’s vagtchef Leif Andersen, som natten igennem overvågede situationen.

"Også langs Kattegatkysten fra Frederikshavn til Skagen er der også målt middelvind af stormstyrke, ca. 25 m/s med vindstød til orkan 34 m/s. I den østlige del af landet nåede middelvindstyrken kun storm ved Røsnæs på Sjælland med 25 m/s, og vindstød til 32 m/s. Mange andre steder har dog haft vindstød af stormstyrke ca. 25 m/s."

Det allerkraftigste vindstød oplevede Blåvands Huk Fyr, hvor måleren nåede 41 m/s. Det skete lige foran selve frontzonen midt på eftermiddagen.

   Lavtrykspassage ved Danmark den 31. januar 2008. Foto fra EUMETSAT.
Centrum af lavtrykket passerer nord om Skotland klokken 14:45 dansk tid den 31. januar 2008. Foto EUMETSAT.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Biler og færger ramt

Den kraftige vind fra syd gav trafikale problemer for både bil- og skibstrafik. Storebæltsbroen måtte lukke mellem klokken 18 og 20, men tillod først såkaldte vindfølsomme køretøjer overkørsel efter klokken 22. På den nye Lillebæltsbro var der i løbet af stormpassagen flere uheld med lette køretøjer, mens den gamle Lillebæltsbro ikke havde de samme problemer.

På Øresundsbroen frarådedes bilister i vindfølsomme køretøjer at passere. Mange af de mindre færgeruter i landet måtte indstille driften, mens blæsten var værst.

Flere steder i Jylland bukkede træer under for den kraftige blæst.

Sne, slud og torden fulgte efter

Efter den værste blæst var taget af, kom Danmark ind i den kolde del af vejrsystemet og det trak byger med sne, slud, lyn og torden med sig.

"Den maritime koldluft, der fulgte efter regn- og blæsevejret ind over Danmark trak altså nogle ret markante bygelinier fra det sydlige Jylland, ind over Fyn og Sjælland. Bygerne indeholdt både mange lyn for årstiden og en del sne, for eksempel over det nordlige Sjælland, hvor der visse steder faldt fra 5 til 10 cm," fortæller meteorolog og leder af DMI's Data- og klimainformation Kim Sarup.”

Grænseløs storm

Stormen gav også problemer andre steder. På Færøerne - der ellers nok er vant til vind - blev al kørsel frarådet mellem bygderne. DMI målte torsdag vindstød på 46 m/s eller 165 km/t ved Mykines helt ude mod vest.

Også broderfolket i nord fik lavtrykket at føle. Her fik stormen navnet 'Tuva'. Ifølge Aftenposten forventer forsikringsbranchen, at skaderne løber op i 25 millioner norske kroner.

I øst gik det hårdt ud over trafikanter, da vejret efterlod vejene spejlglatte. Nær Filipstad mistede tre således livet i en glatføreulykke. Også el-kunderne blev ramt og fredag morgen er 17.000 husstande uden strøm.

I det irske hav evakuerede Royal Airforce det kombinerede passager- og fragtskib Riverdance. Skibet truede med at kæntre, efter lasten forskubbede sig i de syv meter høje bølger. Riverdance er nu gået på grund nær Blackpool, hvor tilbageblevne besætningsmedlemmer kæmper for at stabilisere skibet.

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen.
© DMI, 1. februar 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Nyhed: Følg en storm med DMI
 Nyhed: Her blæste det... (1. februar 2008)
 Produkt: Animerede vejrkort
 Produkt: Vejrarkiv
 Baggrund: Storme i Danmark fra 1891 og frem (pdf)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Havtåge:
Tåge over hav dannet når varm og fugtig luft strømmer hen over koldt vand. Mest almindelig i danske farvande om foråret med vind fra sydvest.
spacer.gif
spacer.gif